Strik selv: Blæksprutten Børge
Blæksprutten Børge er så tilpas stort, at det nemt kan gå hen at blive børnenes favoritkrammedyr.
Blæksprutten Børge
Str.: Kroppens højde: ca. 20 cm. Armenes længde: ca. 35 cm.
Garn: Lima, 1 ngl i hver af flg. farver: lys grå (fv 434), lavendel (fv 1700), støvet grøn (fv 3736), petrolum (fv 9160) og turkisgrøn (fv 3743) fra Hjertegarn.
Kvalitet: 100 % uld. 50 g = 100 meter.
Pinde: Strømpep nr. 4.
Strikkefasthed: 23 m og 30 p i glatstrikning på p nr. 4 = 10 x 10 cm. Passer strikkefastheden ikke, må der prøves med finere eller grovere pinde.
Tilbehør: Fyldevat, små stykker hvidt og turkist filt samt små rester broderitråd i samme farver til øjne.
Tip: Størrelsen på blæksprutten kan varieres alt efter garn- og pindetykkelse. Tykt garn og tykke pinde = stor blæksprutte. Tyndt garn og tynde pinde = lille blæksprutte.
Alle ben kan strikkes ens som på modellen her, men benene kan også have forskellige striber, farver m.m. og således varieres i det uendelige.
Krop: Slå 4 m op på en strømpep nr. 4 med lys grå. Strik 5 p glatstrik. Med hver sin strømpepind samles 4 m op langs hver af de øvrige 3 sider af firkanten. Strik 1 omg dr r for at lukke evt. huller. På næste omg strikkes udt: 1 r, strik løkken mellem 1. og 2. m dr r (= udt), 2 r, strik løkken mellem næstsidste og sidste m på p dr r, 1 r. Gent denne udt på alle 4 p omg rundt. Gent udt på hver 2. omg, til der er 24 m på hver p (= i alt 96 m). Strik lige op, til arb måler 8 cm fra sidste udt. Nu påbegyndes aflukninger; husk at hæfte ende og fylde hovedet op med fyldevat, inden hovedet er helt lukket til. Tag ind på næste omg: * 4 r, 2 r sm *, gent fra * til * omg rundt (= 80 m). Strik 2 omg lige op. Tag på næste omg ind: * 3 r, 2 r sm *, gent fra * til * omg rundt (= 64 m). Strik 2 omg lige op. Tag på næste omg ind: * 2 r, 2 r sm *, gent fra * til * omg rundt (= 48 m). Strik 12 omg lige op. Tag på næste omg ind: * 1 r, 3 r sm, strik, til der er 4 m tilbage på p, 1 m løs af, 2 r sm, træk den løse m over og 1 r *, gent fra * til * på alle 4 p. Gent denne omg endnu en gang. På næste omg strikkes m sm 2 og 2. Bryd garnet, og træk det igennem de resterende m. Put det sidste fyld i hovedet, og træk hullet til, og hæft.
Arme: Sørg for at hæfte enderne undervejs, mens armene strikkes. Slå 5 m op på 4 strømpep nr. 4 med lys grå (= i alt 20 m). Strik 4 omg grå. Strik herefter 7 cm med hhv. lavendel, støvet grøn og petroleum. Strik 5 cm turkisgrøn, og strik arb færdigt i turkisgrøn. På næste omg tages ind: * 3 r, 2 r sm *, gent fra * til * på hver af de 4 p. Strik 7 omg lige op.
Bemærk, at der imellem indt fyldes fyldevat i den yderste del af armen. På næste omg tages ind: * 2 r, 2 r sm *, gent fra * til * på hver af de 4 p. Strik 7 omg lige op. På næste omg tages ind: * 1 r, 2 r sm *, gent fra * til * på hver af de 4 p. Strik 7 omg lige op. Strik m sm 2 og 2. Bryd garnet, og træk det igennem de resterende m, og hæft ender. Strik i alt 8 arme på denne måde.
Montering: Armene fyldes med fyldevat og syes fast rundt forneden på det smalle sted på hovedet. Klip 2 hvide cirkler til øjne med en diameter på 3,5 cm. Klip 2 turkise cirkler til pupiller med en diameter på 2 cm. Med delt turkis broderitråd syes pupillen fast med lange kastesting på selve øjet (se foto). Med delt hvid broderitråd syes øjnene fast ca. 3,5 cm over armene og med 2 cm’s mellemrum.
Hendes Verden nr. 13/2013
► SE OGSÅ: Sjov strikket kat
► SE OGSÅ: Hæklet pindsvin Pelle
► SE OGSÅ: Hækl selv: Marcipangris
Søde hæklede dyr
-
Hæklet snegl: Sådan hækler du sneglen Sander
-
Sådan hækler du verdens sødeste gadekryds
-
Sådan hækler du den sødeste Bambi
-
Hækl selv: Sød hæklet teddybjørn
-
Hækl selv: Sød gul and
-
Hækl selv: Katten Kisser
-
Hækl selv: Sød hæklet søstjerne
-
Hækl selv: Hæklet gople
-
Hækl selv: Kinderæg med dyr
-
Hækl selv: Hæklet mus
-
Hækl selv: Hr. og fru snegl
-
Hækl selv: Sød lyserød elefant
-
Få hækling opskrifter på 8 skønne Disney figurer
-
Hæklet Frankenstein
-
Hækl selv: Aben Thorkild
-
Hækl selv: Sød, blød og dejlig bamse
-
Sådan hækler du pindsvinet Pelle
-
11 hæklede babyrangler
-
Hæklet kat
-
Hæklet hund og bamse
-
Hækl selv: Skøn giraf
-
Hækl selv: Sød panda
-
Hækl selv: Marcipangris
-
Hækl selv: Aflang grisepude
-
Hækl selv: Kinesisk lykkedrage
-
Hækl selv: Lille sød fugl
-
Hækl selv: Skøn elefant
-
Skøn retro: Hæklet andefamilie
-
Skøn retro: Sød hæklet krammebamse
-
Hækl selv: Noahs ark
-
Sød hæklet gris
-
Kajkage-nålepude
-
Hæklet stjernetegn - Tyren
-
Skønne hæklede ugler
-
Søde hæklede sprutter
-
Hækl selv: Farlig Stegosaurus
-
Hæklet slørhale
-
Små hæklede påskekyllinger