Strik selv: Nissehue og sweater med ræve til Build-a-Bear
Build-a-bear bamsen skal da også have en lun sweater med trendy rævemotiv og en fin nissehue.
**
SWEATER MED RÆVE
Garn: Yaku 4/16, 1 ngl i hver flg. farver: blå (fv nr. 1831), råhvid (fv nr. 1000) og orange (fv nr. 1964) fra CaMaRose.
Kvalitet: 100 % uld. 50 g = 200 meter.
Pinde: Nr. 3, samt strømpep nr. 3.
Strikkefasthed: 28 m og 40 p i glatstrik på p nr. 3 = 10 x 10 cm. Passer strikkefastheden ikke, må der prøves med finere eller grovere pinde.
Dobbelt perlestrik: 1. p: *2 r, 2 vr*, gent fra * til * p hen. 2. p: r over r og vr over vr. 3. p: Strik vr over r og r over vr. 4. p: r over r og vr over vr. Gent 3. og 4. p.
Bemærk: Diagrammet viser alle p. Første p er r-siden af arb.
Ryg og forstykke: Slå 53 m op med blå på p nr. 3. Strik 1 p 1 r, 1 vr. Fortsæt i dobbelt perlestrik (se Dobbelt perlestrik), til arb måler 8 cm. Luk nu 4 m af i hver side (= 45 m), og lad arb hvile. Strik et stykke magen til.
Ærme: Slå 47 m op på p nr. 3. Strik 1 p rib (1 r, 1 vr). Fortsæt i dobbelt perlestrik, til arb måler 5,5 cm. Luk 4 m af i hver side af arb (= 39 m), og lad arb hvile. Strik et ærme magen til.
Bærestykke: Saml nu alle 4 stykker på strømpep således: Strik r fra r-siden af arb hen over det første ærme, forstykket, det andet ærme og ryggen (= i alt 168 m). Strik nu ræveansigter rundt efter diagrammet. Når diagrammet er strikket færdig, skiftes til orange og strikkes 1 omg r. Fortsæt herefter med at strikke halskanten rundt i rib (1 r, 1 vr), til den måler 5 cm. Luk løst af, buk halskanten om på vr-siden af arb, og sy den til.
Nissehue: Slå 62 m op på p nr. 5 med råhvid. Strik 5 p r. Skift til rød, og strik glatstrik. Efter 4 p lukkes af til huller til ørerne således: Strik 12 m, luk 7 m af, strik 24 m, luk 7 m af, og strik 12 m. På næste p slås 7 nye m op over de aflukkede m (= 62 m igen).
Strik 4 p lige op. På næste p fra r-siden af arb tages ind således: Strik 10 m, 2 r sm, strik 7 m, 1 r løs af, 1 r, træk den løst aftagne m over, 20 r, 2 r sm, 7 r, 1 r løs af, 1 r, træk den løst aftagne m over, 10 r (= 58 m). Strik 5 p lige op. På næste p tages ind således: Strik 9 m, 2 r sm, strik 7 m, 1 r løs af, 1 r, træk den løst aftagne m over, 18 r, 2 r sm, 7 r, 1 r løs af, 1 r, træk den løst aftagne m over, 9 r. Strik 3 p lige op. Gent indt på hver 4. p, men med 1 m mindre i siderne og 2 m mindre i midten af arb for hver gang, der tages ind, til der er taget ind i alt 9 gange (= 26 m). Strik 3 p lige op. På næste p strikkes første og sidste m som hidtil, imens de øvrige m derimellem strikkes sm 2 og 2. Bryd garnet, og træk igennem de resterende 14 m. Stram til, og hæft grundigt.
Montering: Sy huen sammen MB. Lav en råhvid pompon, og sy den fast i toppen af huen.
Se diagrammet til build-a-bear sweater med ræve her
Hendes Verden nr. 47/2014
► SE OGSÅ: Rød sweater med hætte og bukser til build-a-bear
► SE OGSÅ: Sy selv: Julemandstøj til Build-a-Bear
► SE OGSÅ: Build-a-Bear Luciakjole