Strikket kjole med 3/4 ærmer og skørt

Strik selv: Kjole med 3/4 ærmer og skørt

Kjolen med 3/4 ærmer og skørt kan strikkes i størrelserne S - XXXL.

**

Kjole med 3/4 ærmer og skørt

Str.: XS (S) M (L) XL (XXL) XXXL.

Overvidde: 85 (90) 97 (102) 110 (116) 137 cm.

Hel længde: 91 (94) 98 (99) 103 (104) 106 cm.

Skørtes vidde: 107 (114) 124 (130) 141 (149) 173 cm

Garn: Pernilla, 9 (9) 10 (10) 11 (11) 12 ngl rosa (fv. 830) Tilia, 8 (8) 9 (9) 10 (10) 11 ngl rosa (fv. 373) fra Filcolana.

Kvalitet: Pernilla: 100% Uld. 50 g = 175 m. Tilia: 70% Kid mohair/30% Silke. 25 g = 210 m.

Pinde: Rundp nr. 3 og 4½ og strømpep nr. 3 og 4½.

Strikkefasthed: 19 m x 28 p på p nr. 4½ i glat med 2 tråde (1 tråd i hver kvalitet) = 10 x 10 cm.

Udt mod højre: Løft tråden mellem to m op bagfra med venstre p og strik den ret.

Udt mod venstre: Løft tråden mellem to m op forfra med venstre p og strik den drejet ret.

Raglanindtagning: Strik, ind til 1 m før markeret m. Tag de 2 næste m r løs af ved at stikke højre p ind nedefra og op igennem 2. m på venstre p og videre op igennem 1. m, løft de 2 m samlet over på højre p uden at strikke dem (2. m ligger ”ovenpå” 1. m), strik 1 m r og løft de 2 løse m tilbage over den ene m (= 2 m ind).

Bemærk: Kjolen strikkes nedefra og op. Her er brugt italiensk opslåning og aflukning, men almindelig kan også benyttes.

Strikket kjole med 3/4 ærmer og skørt

Skørt: Slå 326 (348) 374 (400) 430 (456) 484 m op på rundp nr. 3 med 1 tråd i hver kvalitet (uld + kid mohair). Strik rundt i rib (1 r, 1 vr). Strik lige op, til ribkanten måler 7,5 (8) 8,5 (9) 9,5 (10) 10,5 cm. Skift til rundp nr. 4½. Strik 1 omg glat, mens der samtidig tages jævnt fordelt 122 (132) 138 (152) 162 (172) 156 m ind til 204 (216) 236 (248) 268 (284) 328 m. Marker omg’s start og efter halvdelen af maskerne (= sidesømmene). Forsæt i glat strik og hulmønster i et lodret panel midt på forstykket således: Strik 35 (38) 43 (46) 51 (55) 66 m glat, strik hulmønster efter diagrammet over de næste 32 m (= midtfor) og strik omg færdig i glat. Strik lige op, til arb måler 52 (54) 56 (57) 58 (59) 60 cm, mens der på sidste omg strikkes forbi omg’s start og helt frem til hvor hulmønstret begynder. Strik hulmønster. Efter hulmønster tages 43 (46) 51 (54) 59 (63) 74 ind over de glatstrikkede m således: Strik 1 r, *2 r sm, 2 r*, gent fra * til * hele vejen frem til 3 m før hulmønster. 2 r sm og 1 r = samlet 161 (170) 185 (194) 209 (221) 254 m. Marker sidesømmene ved at tælle 24 (26) 30 (32) 36 (39) 47 m ud på hver side af hulmønsteret og sæt 2 markeringer (= sidesømmene). Nu er der 80 (84) 92 (96) 104 (110) 126 m på forstykket og 81 (86) 93 (98) 105 (111) 128 m på ryggen. Strik lige op som m fremkommer i glat og hulmønster, til arb måler 23 (23) 24 (24) 25 (25) 25 cm målt fra indt, mens der på sidste omg stoppes 4 m før omg slutter. På næste omg lukkes til ærmegab for 8 m i hver side af arb således: Luk for de sidste 4 m på netop strikket omg + de 4 første m på ny omg, strik som m fremkommer over til 4 m før markeringen i modsatte side, luk de næste 8 m af og strik omg færdig. Lad arb hvile.

Ærmer: Slå 100 (106) 112 (118) 124 (130) 136 m op jævnt fordelt på 4 strømpep nr. 3 med 1 tråd i hver kvalitet (uld + kid mohair). Strik rundt i rib (1 r, 1 vr), til ribkanten måler 7,5 (8) 8,5 (9) 9,5 (10) 10,5 cm. Skift til strømpep eller rundp nr. 4. Forsæt i glat mens der på 1. omg tages jævnt fordelt 32 (34) 36 (38) 40 (42) 44 m ind til 68 (72) 76 (80) 84 (88) 92 m. Strik lige op, til ærmet måler 32 (33) 34 (35) 35 (36) 36 cm, mens der på sidste omg stoppes 4 m før omg slutter. På næste omg lukkes til ærmegab således: Luk for de sidste 4 m på netop strikket omg + 4 første m på ny omg og strik omg færdig i glat. Lad første ærme hvile og strik et ærme magen til.

Bærestykke: Saml alle dele på én rundp nr. 4 (60 eller 80 cm), samtidig med at der forsættes med hulmønster midt for. Strik venstre ærme, forstykke, højre ærme og ryggen = 265 (282) 305 (322) 345 (365) 406 m. På næste omg strikkes de 2 m som støder sammen i alle 4 overgange sammen = 261 (278) 301 (318) 341 (361) 402 m. Markér den nu ene m i alle 4 overgange. Strik 2 (2) 3 (3) 4 (4) 5 omg lige op, mens der på sidste omg stoppes 1 m før omg slutter. Ny omg starter her, 1 m før markeringen på venstre ærme. På næste omg strikkes raglanindt (se forklaring) om alle 4 raglansømme således: Strik raglanindt, strik venstre ærme, strik raglanindt, strik forstykke, strik raglanindt, strik højre ærme, strik raglanindt og strik ryggen. Gent raglanindt på hver 2. omg i alt 20 (21) 22 (22) 23 (24) 25 gange. Efter sidste raglanindt, strikkes 1 omg lige op = 101 (110) 125 (142) 157 (169) 202 m.

Strikket kjole med 3/4 ærmer og skørt

Forhøjning af nakken: Bryd garnet ved omg’s start. Flyt ryggens og de første 10 (11) 12 (13) 14 (15) 16 m på højre ærme over på venstre del af rundp uden at trævle op. Sæt garnet til ude på højre ærme. Strik r og raglanindt i ryggens 2 raglansømme ud til 10 (11) 12 (13) 14 (15) 16 m ud på venstre ærme. Tag næste m vr løs af med garnet foran arb. Vend arb. Sæt 1. m over på højre p uden at strikke den og med garnet omkring m. Strik vr over til 4 (5) 5 (6) 7 (7) 8 m ud på højre ærme. Tag næste m vr løs af med garnet foran arb. Vend arb. Sæt 1. m over på højre p uden at strikke den og med garnet omkring m. Strik r, over til 4 (5) 5 (6) 7 (7) 8 m ud på venstre ærme. Tag næste m vr løs af med garnet foran arb. Vend arb. Sæt 1. m over på højre p uden at strikke den og med garnet omkring m. Strik vr, over til 4 m før raglansøm i højre side af arb (gælder alle str.). Tag næste m vr løs af med garnet foran arb. Vend arb. Sæt 1. m over på højre p uden at strikke den og med garnet omkring m. Strik r, over til raglansøm i venstre side af arb. Slut med forhøjning i nakken = 8 m ind (gælder alle str.) = 93 (102) 117 (134) 149 (161) 194 m.

Halskant: Skift til rundp nr. 3. Strik rundt i rib (1 r, 1 vr) mens der på 1. omg tages jævnt fordelt 1 (0) 1 (12) 21 (15) 27 (54) m ind til 92 (102) 116 (122) 128 (134) 140 m, samtidig med at de vendem med garn omkring sig strikkes sammen med dette. Strik i alt 8 (8) 8 (9) 9 (9) 9 omg. Luk af.

Montering: Hæft alle enderne. Sy ærmehullerne til. Vask forsigtigt i hånden eller på uldprogram og lad liggetørre.

Se diagrammet til kjole med 3/4 ærmer og skørt her.

Hendes Verden nr. 12/2022