Tabte masker reddes således
Tabte masker redes således:
Har du tabt en maske, der ligger et godt stykke nede på strikketøjet, kan den samles op uden problemer med en hæklenål. Læg strikketøjet med retsiden opad, og sæt hæklenålen ind i den tabte maske, træk nu lænken, der ligger lige over masken, igennem masken ved hjælp af hæklenålen. Fortsæt således hele vejen op, vær blot opmærksom på, at lænkerne samles op i den rigtige rækkefølge.
Når den sidste lænke er trukket igennem masken, placeres masken igen på venstre pind og er nu klar til at blive strikket.