Strikker du? Her er 13 ting du ikke kan undvære
Tilbehør og accessories er ikke alt – men næsten. Det rette værktøj, i den rigtige kvalitet, løfter fornøjelsen ved at strikke og vil helt sikkert gøre glæden ved garnet endnu større.
Udover garn, strikkepinde og en saks findes der selvfølgelig et par "ekstra" små strikke nørde ting, som kan gøre det at strikke meget lettere. Mange af nedenstående 13 ting har du muligvis allerede, men har du dem også i den helt rigtige, uimodståelige stil?
1. Pinde
Du bliver aldrig glad for at strikke, hvis du ikke har noget ordentligt værktøj. Der findes både træ- og metalpinde, faste og udskiftbare rundpinde. De gammeldags lige jumperpinde er så godt som udgået, så væn dig til at strikke med rundpind (uanset om du skal strikke rundt eller ej). De udskiftbare pinde giver dig mulighed for at skifte pindestørrelse undervejs i dit projekt uden at skulle have fat i en helt ny rundpind. Hvis du ikke er vild med idéen om, at wire og pindespidser kan skilles ad er alternativet en fast rundpind. Lige nu er det de glatte, spidse metalpinde fra Addi, der er de bedste begynderpinde – specielt, hvis du strikker lidt stramt. Se Addi pindene her.
2. Garn
Tager du udgangspunkt i en strikkeopskrift, er det en god idé at bruge det garn, der er anvist. Du kan selvfølgelig sagtens strikke med noget andet, men du risikerer, at resultatet ikke bliver helt som forventet. Væbn dig med tålmodighed. Når du bliver mere rutineret, er der intet problem i at teste alternative garner af. Det kræver blot en strikkeprøve (en lille lap, hvor du tjekker, om du har det rigtige antal masker og pinde på 10 x 10 cm strik).
3. Saks
Hvis det eneste, du skal bruge saksen til, er at klippe en tråd over, så skulle du vælge en minisaks fra Cohana. Den er simpelthen så nuttet, at du bliver glad, hver eneste gang den kommer frem fra strikkeposen. Den kommer med sit eget lille, bløde læderetui, så du nemt kan have den med dig overalt. Og den behøver ikke meget plads - den er sølle 4 cm lang, når den ligger i etuiet. Saksen kan købes her.
4. Strikkefasthedsmåler
Den nemme måde at tjekke på, om din strikkefasthed passer til opskriften, er at bruge en strikkefasthedsmåler. Læg måleren på din strikkede lap (husk at den skal være i det garn, på de pinde og i det mønster, som strikkeopskriften foreskriver), og tæl antallet af masker (på den vandrette led) og pinde (på den lodrette led).
5. Stoppenål
Du skal bruge en nål, der er stor nok til, at du kan tråde den med det garn, du strikker med, og så skal nålen være uden spids, så du kan sy ned mellem maskerne og ikke ned i garnet. Til gengæld er det til endehæftning en god idé med en spids nål.
6. Endetoppere
Der er ikke noget så irriterende, som når strikketøjet falder af pindene nede i din strikketaske. Med endestoppere er du helt sikker på, at alle masker sidder præcis, hvor de skal. Samtidig beskytter du spidserne på dine pinde, så de ikke knækker - og ikke laver huller i din fine strikketaske. Endestopperne finder du her.
7. Omgangstæller
Nogle mønstre kræver, at du har fuldstændig styr på, hvor i opskriften du er. Det kan derfor være nødvendigt at tælle masker, pinde eller omgange. Den gamle metode er, at slå en streg på et stykke papir for hver gang. Det nye er at bruge en omgangstæller, du kan have siddende tæt ved dit arbejde. De fås både som små anordninger til at sætte på pindene, på fingeren eller på et magnetisk armbånd. Sidstnævnte er virkelig smart, fordi du så samtidig kan have styr på maskemarkører, snoningspinde og alt det andet, du skal bruge.
8. Maskemakører
Hvis du ikke allerede har nogle, så vil de gøre dit liv som strikker meget nemmere. Maskemarkører kan bruges til stort set alt: markering af et punkt i dit strikketøj, f.eks. raglanindtagninger, sidesømme, venderækker m.m. De kan også bruges til at sætte i arbejdet hver gang, du har foretaget en ud- eller indtagning; så bliver det hurtigt meget nemmere at se, hvornår du skal gentage disse ud- og indtagninger. De fås i forskellige farver, hvilket gør det muligt at se forskel på de forskellige typer markeringer. Der kan sagtens sidde op til 50 markører i et strikketøj. Maskemarkørerne kan købes her.
9. Garnfører
Nu bliver det en smule nørdet, men hvis du er kommet så langt i din strikkekarriere, at du strikker med flere farver på én gang, er det rart at have dem til at køre igennem en garnfører. På den måde kludrer de sig ikke sammen, og dit strik bliver både nemmere og pænere.
10. Plejende pomade
Det er altid en god idé at passe godt på sine hænder. Hvis du stikker rigtigt meget, vil du opleve, at uld faktisk suger fugt ud af din hud, og at du derfor får brug for at tilføre fugten igen. Med en Maker’s Balm kan du fugte uden at fedte – og så kan du jo strikke videre med det samme, uden frygt for at klistre dit garn til.
11. Project bag
Er du blevet bidt af at strikke, vil du sandsynligvis have lyst til at tage dit strikketøj med alle de steder, hvor du lige kan få 10 minutter for dig selv eller sammen med dine strikkeveninder. Få dig en god strikketaske, så har du altid alt det nødvendige pakket og klar til at blive taget med. Se Sommerfuglens strikketasken her.
12. Opbevaring
Når du har alt tilbehør og kun mangler det, der bare gør dine accessoires lækrere og smukkere, kan det være, at du skal ønske dig et pindeetui eller en strikkekurv. Den er ikke vigtig, men det gør det til en endnu større nydelse at strikke, og så ser det brandgodt ud på Instagram.
13. Final touch
Når du bliver færdig med dit projekt, kan det godt se lidt ujævnt ud, men fortvivl ikke. Skyld det op med uldvaskemiddel, læg det i en vaskepose (eller pudebetræk) og centrifuger det. Nu er det næsten tørt og skal bare lægges fladt til tørre. Gør det evt. på nogle opspændingsplader, hvis du har brug for at trække det lidt ud i de rigtige mål. Når dit arbejde er helt tørt, skal det bare lige dampes igennem med et dampstrygejern. Tryk endelig ikke dit strik fladt, men kør bare strygejernet let hen over ulden og lad dampen gøre arbejdet. Nu har fibrene rejst sig, og din sweater ser jævn, lækker og fluffy ud. Uldsæben forhandles her og opspændingspladerne forhandles her.