Nogle krystaller passer ekstragodt til bestemte stjernetegn, og skytten er ingen undtagelse. Her kan du blive klogere på, hvilke krystaller der passer godt til den nysgerrige og passionerede skytte. Lær de tre krystaller at kende her, og læs mere om stjernetegnet skytten og dets krystaller.
Af: Anna Flodberg Foto: Emma Fjalland Lund - Ilustration: Tikkie Elsøe
Søger du eventyr, skal du omgås en skytte. De er selvstændige og nysgerrige og finder altid en ny vej til arbejde. En udfordring for skytter kan være deres undertiden svigtende selvtillid og for store entusiasme. Men krystaller som citrin, turkis og hæmatit hjælper dem til at få jordforbindelse og booster deres positive energier.
Hvis du vil vide mere om, hvad de tre krystaller, der passer til dit stjernetegn, betyder, så læs med her.
”Jeg slipper taget og tager imod det ukendte”
Skyttens affirmation
Sådan er en skytte
Eventyrlyst, selvstændighed og nysgerrighed beskriver dette ildtegn. Skytter kan også være lidt sjuskede, men det glemmer man let, fordi deres entusiasme og udadrettede energi får os til at glemme de små detaljer.
Skytten er styret af planeten Jupiter, som står for ekspansion, glæde, lykke, idealer og drømme om en bedre fremtid. Udfordringen for skytten ligger i at holde jordforbindelsen, tage det med ro og ikke være offer for sine idealer, men se sagligt på sin omverden.
Dens beroligende nærvær er perfekt til en overstimuleret skytte, som har brug for at lære at slappe af og holde begge ben på jorden.
EGENSKABER:
Hæmatit kaldes undertiden for intellektets eller sindets sten og hjælper os med at komme ned på jorden og ”sortere” ting i vores tanker. Den er afstressende, beskyttende og fremmer problemløsning. Står også for balancen mellem yin og yang, mandligt og kvindeligt.
OM HÆMATIT
Den er hyppigt forekommende i de malmrige bjerge i Sverige. Den kaldes også ”blodsten”, fordi vandet får farve som blod, når man sliber stenen.
CHAKRA: Rod
Vidste du at ... hæmatit siges at få sår og skader til at hele hurtigere og at stoppe blødninger.
Annonse
Turkis & skytten
Turkis er decembers månedssten og en af skytternes yndlingssten. Dens energi giver skytten kontakt med sine drømme og visioner.
EGENSKABER:
Kodeordene for en turkis er:
Respekt for livet
Kærligheden
Helheden
Den siges at være forbundet med himlen og støtter dig i at udvikle integritet og stå ved dit ord. Fungerer også som beskyttende og støttende vejleder gennem det ubevidste.
OM TURKIS
Den findes hyppigst i USA, Indien, Tibet og Kina. Den mest efterspurgte turkis i USA hedder ”Sleeping beauty”.
CHAKRA: Hals og lykkepunktet
Vidste du at ... turkis er blevet brugt af både nordamerikanske oprindelige folk og tibetanske shamaner på grund af de beskyttende og åndelige egenskaber.
Citrin & skytten
Skyttens selvtillid vakler let, hvis tingene ikke går, som hun har tænkt sig. Citrin er derfor en perfekt ven, når selvfølelsen svigter.
EGENSKABER:
Citrin er en glad og positiv sten, som stimulerer os til at se det lyse i tilværelsen. Den hjælper os med at komme til udtryk i sociale sammenhænge, more os, le og lege. Citrin er intellektets og den udtryksfulde personligheds sten, og budskabet er: ”Du stråler!”
Annonse
OM CITRIN
Det er en kvarts, som er nært beslægtet med både bjergkrystal og ametyst. Det er jernet i ametysten og citrinen, som giver stenene deres farve. Jernet bliver gult ved stærk varme.
CHAKRA: Solar plexus
Vidste du at ... citrin kaldes for krystalverdenens eget lille C-vitamin, da den er fyldt med kraft og lader dig op med energi.
Med en agatsten i lommen eller om halsen får du grønne fingre.
Få jordforbindelse!
Hvis du har brug for jordforbindelse, er hæmatit den perfekte krystal, der gør dig mere nærværende i nuet. Tag stenen med, når du dyrker yoga, eller med i tasken for at føle dig mere til stede i løbet af dagen. Vil du meditere med din hæmatit, er mantraet ”I am present” godt til at lukke forstyrrende tanker og stress ude og finde ro.