Nogle krystaller passer ekstragodt til bestemte stjernetegn, og vægten er ingen undtagelse. Her kan du blive klogere på, hvilke krystaller der passer godt til den charmerende og intellektuelle vægt. Lær de tre krystaller at kende her, og læs mere om stjernetegnet vægten og dets krystaller.
Af: Anna Flodberg Foto: Emma Fjalland Lund - Ilustration: Tikkie Elsøe
De, som er født i det kærlighedsfyldte tegn Vægten, søger efter harmoni og balance i livet. De er eksperter i at finde kompromiser. Men nogle gange kan de have svært ved at træffe beslutninger og turde tage en risiko. Krystaller som rosa turmalin, akvamarin og regnbuemånesten støtter dem i at bryde onde cirkler og giver dem mod.
Hvis du vil vide mere om, hvad de tre krystaller, der passer til dit stjernetegn, betyder, så læs med her.
”Jeg ser hele tiden noget, jeg er taknemmelig for”
Vægtens affirmation
Sådan er en vægt
De, som er født i lufttegnet Vægten, siges at være intellektuelle og tænksomme og stræbe efter balance og harmoni i livet. De har en særlig evne til at skabe skønhed og vil gerne mægle, når der opstår konflikter. Det gør dem til gode diplomater og holdspillere. De elsker også at bruge deres skønhedssans og charme til at komme frem i livet. Relationer er alfa og omega for en vægt. Bagsiden er, at de kan være konfliktsky, servile, feje og gøre sig selv til offer. En vægt skal gerne udvikle sin medfølelse, sin skarpsindighed og visdom, samt sin positive sociale side.
Når den kvindelige eller mandlige vægt mister sin kraft og energi til sin frygt og oplever sig som et offer, er rosa turmalin en god igangsætter.
EGENSKABER:
Kodeordene for rosa turmalin er:
Universel kærlighed
Taknemmelighed
Jordforbindelse
Turmalin giver en stærk positiv følelse og leder tankerne i retning af universel kærlighed. Den hjælper os til at leve med styrke, forståelse og kærlighed samtidig.
OM ROSA TURMALIN
Den kaldes også rubellit og har, når den er finest, en smuk, stærk rosa farve. Rosa turmalin er en populær smykkesten.
Annonse
CHAKRA: Earth star, rod og hjerte
Vidste du at...den rosa turmalin siges at kunne yde følelsesmæssig støtte, hvis man vil gøre sig fri af et misbrugsproblem.
Regnbuemånesten & vægten
Regnbuemånestenen hjælper vægten til at bryde negative spiraler og fortsætte i sit naturlige flow med at skabe skønhed, dele ud af sig selv og elske livet.
EGENSKABER:
Kodeordene for regnbuemånesten er:
Lykke
Gudindens kraft
Stenens magiske og livsbekræftende energi sætter dig i kontakt med følelser af forventning og af inderligt at ønske sig noget fra hjertet.
OM REGNBUEMÅNESTEN
Det er en feldspat med en fantastisk blå glans, som kan skifte til regnbuer.
CHAKRA: Alle
Vidste du at...hvis du føler behov for en ny start, kan regnbuemånesten hjælpe dig til at se fremad og lægge fortiden bag dig.
Akvamarin & vægten
Akvamarin er en sten, der giver kontakt med havet, og egner sig til kvinder og mænd i Vægten. At skabe og kommunikere skønhed, sandhed og harmoni er en nøgle til deres velbefindende.
Annonse
EGENSKABER:
Kodeordene for akvamarin er:
Følelser
Sandhed
kommunikation
Akvamarin står for renhed, klarhed, samt tydelighed og mod i vores kommunikation, både med os selv og med verden og menneskene omkring os. Akvamarin støtter dig i at kommunikere ud fra dine følelser og din sandhed.
OM AKVAMARIN
Den smukke lyseblå akvamarin er en meget populær smykkesten. Ofte er den jævn i farven med en fin glans.
CHAKRA: Hals og krone
Vidste du at...akvamarinen er en sten til at bære nær hjertet. Den siges også at give held i ægteskab og at fremkalde følelser af harmoni, tillid og venskab.
En akvamarin nær hjertet siges at give held i kærlighed og ægteskab.
Boost dine feminine energier
Regnbuemånesten er en sten til den indre kraft. Den støtter dig i at genoplive og bevare kontakten til dine medfødte feminine og gudinde-energier (uanset køn). Læg den i hjemmet, på arbejdspladsen eller i lommen, eller brug den under meditation for at få en kraftigere virkning.