Nogle krystaller passer ekstragodt til bestemte stjernetegn, og vandmanden er ingen undtagelse. Her kan du blive klogere på, hvilke krystaller der passer godt til den fordomsfri og frihedselskende vandmand. Lær de tre krystaller at kende her, og læs mere om stjernetegnet vandmanden og dets krystaller.
Af: Anna Flodberg Foto: Emma Fjalland Lund - Ilustration: Tikkie Elsøe
Frihed og retfærdighed er vigtige for lufttegnet Vandmanden, som gerne går sine egne veje og har sine meningers mod. Men krystaller, som forstærker vandbærerens bedste egenskaber, kan hjælpe denne med at udfolde sit fulde potentiale. Ametysten forstærker åndeligheden, akvamarinen sandfærdigheden, og labradoritten siger: ”Stol på dine evner, du er et mirakel”.
Hvis du vil vide mere om, hvad de tre krystaller, der passer til dit stjernetegn, betyder, så læs med her.
”Jeg kalder på mine højere guider, som vejleder mig”
Vandmandens affirmation
Sådan er en vandmand
Vandmanden er et lufttegn, som regnes blandt de udadvendte og positive. Det er ofte let at lære en vandbærer at kende, og de beskrives som sprogligt begavede, intellektuelle og socialt anlagte. Når en vandmand er bedst, er hun energisk, nysgerrig og hurtig i opfattelsen. Andre egenskaber er hengivenhed, generøsitet, sympati og uforudsigelighed. Ved hjælp af de rette krystaller kan vandmanden styrke sine egenskaber og anspores til at leve og tale i overensstemmelse med sin egen sandhed.
Er en vandbærers vigtigste sten, som understøtter hendes åndelige personlighed, giver overblik og en behagelig afslapning.
EGENSKABER:
Den mindsker stress, styrker din intuition, har healende kræfter, beskytter mod negative energier og lindrer søvnbesvær og bekymringer.
OM AMETYST
Ametyst er en sten med stærke og rensende vibrationer. Man kan bruge den til meditation og healing, fordi den har evnen til at berolige kroppens nervesystem. Stenen kan hjælpe dig, hvis du vil ud af en afhængighed, den er beroligende og hjælper dig til klarhed. Stenen forstærker din intuition og dit åndelige nærvær.
CHAKRA: Krone
Vidste du at... Ametysten er en stor hjælp for den, som vil frigøre sig fra et misbrug.
Annonse
Akvamarin & vandmanden
En sten, der står for sandhed og oprigtighed. Vandbærerens følelsesmæssige side har brug for at holde sig til det sande i et univers, som stadig forandres, og som vandbæreren følger med i.
EGENSKABER:
Den giver mod, beskyttelse og hjælper dig med at kommunikere.
OM AKVAMARIN
Den giver renhed, klarhed og mod i kommunikationen. Den hjælper dig, hvis du synes, at det er svært at tale offentligt, så du får mod og styrke til at udtrykke dig og lade dine følelser, dit intellekt og din ærlighed komme til orde.
CHAKRA: Hals
Vidste du at...hvis du er bange for at holde tale eller har et vigtigt møde, så bær en akvamarin rundt om halsen eller i lommen.
Labradorit & vandmanden
Stenen hører til Uranus, Vandbærerens planet. Krystallen står for at finde lyset i sig selv og er ifølge new age knyttet til Vandmandens tidsalder.
EGENSKABER:
Hjælper os til at se, at mennesket er et ”lysvæsen”. At vi har evnen til at overskride vores fortid og vores idéer om fremtiden og at favne den uendelige strøm af muligheder, som nuet tilbyder.
OM LABRADORIT
Det er en åndelig sten, som styrker din intuition og udvikler dine åndelige gaver. Det er en rigtig new age-sten, som lyser med en magisk indre kraft og hjælper os til at hente kraften frem i os selv.
Annonse
CHAKRA: Hjerte, pande
Vidste du at... Labradorit er en krystal, som får det bedste frem i mennesker og med fordel kan placeres på arbejdspladser, i kundecentre og i butikker.
Afstressnings-krystallen
Ametysten er en afspændende og spirituel krystal, som er perfekt at meditere eller udføre ritualer med.
For at opnå større ro kan du holde den i hånden, lægge den på dit tredje øje og gentage mantraet ”I am calm”.
Har du svært ved at sove, så prøv at lægge en ametyst på sengebordet eller under puden.