Bevæbnet med hørerør og
et mistænksomt sind genopstår fru Fernando Møhge i skikkelse af Daimi Gentle,
når musicalen 'Matador' får
premiere i februar næste år.
– Jeg bliver 80 næste år, så det
er noget af en fødselsdagsgave.
Jeg sagde ellers først pænt nej
tak. Da vi stoppede i Riddersalen
efter juleforestillingen i 2019,
pensionerede jeg mig selv. Røven
på min cirkushest var helt inde
i stalden, men med duften af
savsmuld blev den lokket ud
igen, sagde 79-årige Daimi, der
lod sig overtale af producenten
Jesper Winge Leisner, fordi hendes veninde og kollega, Ragnhild
Kaasgaard, 61, skal være Misse.
Artiklen fortsætter under billedet...
le (Fru Fernando Møhge),
Ragnhild Kaasgaard
(Misse Møhge), Annette
Heick (Elisabeth), Carsten Svendsen (Kristen),
Line Krogholm (Katrine),
Gordon Kennedy (Oluf),
Søren Torpegaard Lund
(Daniel), Lea Thiim Harder (Ingeborg), Nicolai
Jørgensen (Mads), Nanna Rossen (Ellen), René
Wormark (Ulrik), Marie
Dalsgaard (Maude), Jon
Lange (Hans Christian)
og Alberte Kyst (Regitze).Foto: Miklos Szabo
Da Daimi og Ragnhild i sidste onsdags var samlet med resten
af holdet til et pressemøde i
Korsbæk på Bakken, tog de alle
stik hjem som den dominerende
mor og den underkuede datter.
– Der er noget tryghed i at
være sammen med Ragnhild.
Og så bliver jeg jo kørt rundt hele
aftenen. Og hun kan sufflere mig,
hvis jeg glemmer mine replikker,
ler Daimi.
En af Lise Nørgaards døtre, Bente Flindt Sørensen, 80,
fortalte, hvor involveret og begejstret hendes mor havde
været i arbejdet med musicalen. Hun havde sidste år flere
møder med Susanne Bier og Anders Thomas Jensen, der har
skrevet musicalen. – De gennemgik alle de figurer, der var. Susanne fortalte om
sit syn på dem, mor hørte efter og fortalte om sit syn, og det
viste sig faktisk, at de var utroligt enige, fortalte Bente Flindt
Sørensen.
Inden sin død nytårsdag nåede 105-årige Lise Nørgaard at
spise flere frokoster med Bier og Jensen og læse deres
første udkast til et manuskript, som hun var begejstret forFoto: Peter Hauerbach