Blandt statisterne var der flere
af de tidligere fængselsbetjente,
som kunne hjælpe hende med
detaljer, der gjorde scenerne helt
autentiske, ligesom hun under forberedelserne fik lov at prøve magtanvendelse, så hun vidste, hvordan det føles at tage fat i en andens
krop og tvinge den i gulvet.
Sofie Gråbøl fandt det spændende at se, hvor forskelligt mennesker reagerer på at arbejde i et
system, hvor der ikke altid er plads
til empatien. Med alderen er den
55-årige skuespillers egen opfattelse af verden og andre mennesker blevet mere nuanceret.
– Ja, jeg kan meget bedre se
kompleksiteten i dag. Jeg var
virkelig røvirriterende, da jeg
var yngre. Jeg var meget, meget
defineret i, hvad der var rigtig og
forkert, men det var også lettere
at være et moralsk menneske, da
jeg var ung. Dybest set genererer
det en større overbærenhed med
mig selv og andre, fordi jeg i dag
har lært og anerkender, at de fleste
vigtige spørgsmål i livet er komplekse, siger hun i et interview
med avisen Nordjyske.