Med sorgen på
afstand fortæller
Alexandra nu om den
sidste tid.
– Hun var næsten
90 år, og hun døde
af alderdom. Det var
en meget smuk død.
Hvis der er en ting,
vi kan være sikre på i
livet, er det, at vi alle
sammen skal sige
farvel til det her sted.
Og hvis man kan ønske sig en skøn død,
så fik hun den. Uden
smerter og med familien omkring hende
derhjemme, sagde
Alexandra, 58, til de
fremmødte medier
ved Parkinsonforeningens årlige Unity
Walk gennem
København.
Protektionen for den
velgørende organisation har grevinden
beholdt, efter hun for
et par år siden genoptog sin erhvervskarriere. Oplysningsarbejdet ligger hende meget på sinde, og hun
har gennem årenene
involveret sig dybt og
tager sig altid tid til at
tale med ramte og pårørende. Hun deltog
også i arrangementets
yoga-undervisning
ved Vor Frue Kirke.
– I dag var der en
kvinde, der kom hen
til mig. Hun var bare
33 år, da hun fik konstateret Parkinsons.
Det er ungt. Men
grunden til, at de
bliver yngre og yngre,
er fordi man er blevet
dygtigere til at diagnostisere, sagde en
berørt Alexandra fra
scenen til de mange
deltagere.
Annonse
”Jeg har haft bedre år”
Kort efter sin mors død måtte grevinde
Alexandra gennemgå et pinefuldt brud
med kæresten Nicolai Peitersen, der
viste sig at have bedraget hende med
smykkesælgeren Mai Manniche.
Det er hun ved at have rystet af sig og
glæder sig nu til en sommer, der blandt
andet byder på rejser med sønnnerne.
– Jeg har haft bedre år. Men jeg har det
strålende, sagde grevinden til de tilstedeværende medier og takkede sine
”skønne veninder”, der også bakkede
hende op ved arrangementet med Parkinsonforeningen.