'Pennevenner' er en ny, romantisk og musikalsk
fortælling i Tivoli. Forestillingen er fyldt med hits, som alle kender. Publikum tages på en musikalsk
rejse, når Annette Heick, Caspar Phillipsons og hans søn Silas Phillipson
fortolker sangene 'Ain't No Mountain High Enough', 'Rør ved mig', 'Gem
et lille smil til det bli’r gråvejr' og mange flere.
Den romantiske
fortælling bliver fremført live af Tivolis Husorkester i Glassalen med den
altid kyndige Peter Jensen i spidsen. Det
er første gang, at Annette Heick står bag sin egen forestilling fra idé til
udførelse. Derfor har hun allieret sig med erfarne kræfter i form af Jesper Malmose, som er
manuskriptforfatter på adskillige succesfulde forestillinger.
- Det er
første gang, at jeg står bag en forestilling, og det giver et kæmpe sug i
maven. Derfor er jeg også utrolig glad for, at jeg har allieret mig med Jesper
Malmose, som er en vanvittig dygtig og erfaren manuskriptforfatter. Hele holdet
bag 'Pennevenner' er enormt dygtige, så publikum kan godt glæde sig til en
rørende, musikalsk fortælling i en af landets smukkeste sale, fortæller Annette i en pressemeddelelse.
LÆS OGSÅ: Tina Lund længes efter 'Forsidefruer': Jeg savner pigerne
Den garvede skuespiller og 'Vild med dans'-vinder ser også frem til forestillingen.
- Det er
vildt fascinerende, hvordan vi med musik kan fortælle historier om de dybeste
følelser. Musik kan være en endnu stærkere måde at ”sætte ord” på følelser end
det skrevne ord. Jeg er helt sikker på, at publikum får en fantastisk, sjov og
rørende teateroplevelse. For mig personligt er det i øvrigt noget helt særligt
at kunne optræde sammen med min søn, fortæller Caspar.
LÆS OGSÅ: Oscar-showet er tilbage: Her er de store skandaler
Den romantiske
forestilling 'Pennevenner' kan opleves i Glassalen i
Tivoli fra den 14. september. Billetsalget starter den 14. marts.
Hør mere om forestillingen i videoen øverst i artiklen.