Annette og Caspar skruer tiden tilbage: En glemt kunst

Annette Heick har gemt en kæmpe skat. Gamle, håndskrevne breve fra hele sit liv. Der er breve, som hendes barndomsveninde og hun startede med at udveksle fra syv-otteårsalderen, da veninden flyttede til Sverige.

LÆS OGSÅ: 'Kærlighed hvor kragerne vender'-deltager afslører hemmelig aftale med TV 2

Og så er der hele korrespondancen mellem hendes farfar og hans penneveninde, som har givet Annette inspiration til at skrive forestillingen 'Pennevenner'.

– Min farfar, Egon, havde en penneveninde, Virginia, i USA, som han skrev med i mange år, og jeg har læst alle brevene. I den sidste tid, inden han døde dagen før nytårsaften i 1992, da dikterede han brevene til mig, mens han faktisk lå i sin hospitalsseng. Så hun sendte sine svar til mig, og jeg kan se, at hendes svar på hans død kommer i april 1993, hvor hun skriver, at det gør hende ondt. Så skriver jeg tilbage til hende, og så kommer der et julekort. Der gik et helt år bare med det, fortæller Annette Heick, 51, som skal spille forestillingen i Tivoli sammen med Caspar Phillipson og hans søn Silas Phillipson i september.

LÆS OGSÅ: Megastjerne spiller på Grøn

– Det er sjovt at tage min farfars breve frem igen og læse dem med voksenbriller. Jeg var 21 år, da min farfar døde, og der tænker man jo ikke så meget over tingene. Nu er der kommet nogle ekstra dybder på det, Virginia skrev, og det skulle jeg måske have dykket ned i dengang, men det gjorde jeg så ikke. Det handler ikke om min farfar, men hans breve satte jo bare en masse tanker i gang.

Caspar: – At skrive breve til hinanden er jo en kunstart. Jeg har ikke selv haft pennevenner, men jeg har skrevet breve i stor stil. Da min kone og jeg blev kærester som 17-årige i 1990, rejste jeg rundt fire måneder i Afrika, og der skrev jeg lange breve hjem. Man lærte jo en masse om sin egen sindstilstand, mens man skrev brevene, og det bliver jo lidt som en dagbog.

LÆS OGSÅ: 'Love is blind'-stjerne afslører babylykke

Annette: – At skrive breve er noget, som forsvinder fra os. Alting går hurtigere i dag, vi sender sms’er, hvor meget kan misforstås, og derfor sender vi en masse emojis. Men dengang, hvor vi skulle sætte os ned og formulere noget, det tog jo tid. Og når man så sendte sit brev, så gik der måske 14 dage, inden det nåede frem. Så der gik jo ofte måneder imellem, at man fik skrevet sammen. Det betyder, at ting kan nå at udvikle sig, og ting kan nå at rodfæste sig, og man kan få nogle ekstra tanker på.

LÆS OGSÅ: Sidney Lee taler fra graven: Hør hans stemme her

Caspar: – Hvis jeg skulle ud at rejse i dag, så ville jeg ønske, at jeg skrev breve hjem, men jeg ved jo, at jeg bare ville Facetime. Eller ”bare”, for det er jo også en tæt forbindelse. Vores yngste datter, Rebecca på 20 år, har lige været tre måneder i USA, så vi har jo facetimet hver dag. Det minder mere om at være sammen, end hvis man skrev et brev. Brevskrivningen er en ensrettet kommunikation, som virkeligt kan noget.

LÆS OGSÅ: Sinan bor hos mor: Derfor flytter jeg ikke