Hun er kendt under navnet Anni Fønsby. Men den seneste tid har Anni haft særdeles travlt med at skifte navn i de officielle registre.
Først skiftede hun navn til Christina Hoffmann og senere til Christina Bjerre. Det skyldtes, at hun ville holde sig langt under pressens radar i forbindelse med nogle retssager for trafikforseelser.
- Jeg har været i retten to gange, fordi jeg mistede mit kørekort, og jeg havde ikke lyst til, at pressen skulle sidde i retten. Så jeg skiftede navn, og i lang tid kunne jeg holde det hemmeligt ved at tage navneforandring, siger Anni Fønsby til HER&NU.
Hun blev først opdaget, da en person tippede et ugeblad om, at det var Anni Fønsby, der gemte sig bag navnene på retslisterne.
LÆS OGSÅ: Anni Fønsby får ny dom: Slipper for fængsel
LÆS OGSÅ: Geggo og Cengiz: Derfor holder ‘Familien fra Bryggen’ pause
I Danmark bliver navne på tiltalte, der skal for retten, offentliggjort på de forskellige retssale lister. Derfor var Anni temmelig snedig, da hun ændrede navn forud for sagerne.
- Det var rart at kunne gå i retten, uden at der var journalister. Det var kun de nærmeste, der vidste, at jeg skulle i retten, siger Anni.
Når hun nu vælger at stå frem i HER&NU trods de mange krumspring for at undgå at blive opdaget, skyldes det, at et ugeblad via tippet var med, da hun i fredags modtog sin dom.
I dag eksisterer Christina Hoffmann og Christina Bjerre dog ikke længere.
- Jeg har taget mit rigtige navn tilbage, fortæller Anni.
CHOK: ‘Forsidefruer’-Jackie er blevet skilt
LÆS OGSÅ: Irina om forholdet til Morten: Vi har aldrig haft det bedre