Fælles for skuespillerne i 'Badehotellet', er, at de alle ser hinanden som én stor familie, og kigger man efter på stamtræet, så er der i bogstavelig forstand noget om snakken. Flere er nemlig langt mere end blot kolleger.
Simon Stenspil, 40, spiller Valter, mens storesøster Cecilie Stenspil, 44, slår sine folder som Fru Helene Weise. – Fordi min storesøster også er en del af det, så har vi kunne sparre i forhold til replikker osv. Jeg er desværre ikke så god til at huske replikkerne, så der har både min søster og min kæreste Anna været rigtig søde til at hjælpe mig, fortæller Simon.
Godt nok er de ikke i familie. Men Lars Ranthe der brillerer i rollen som Grosserer Georg Madsen, og den nye dreng i klassen, John Henry Seerup, i skikkelse af Olaf Johannessen, 62, er gamle tætte venner. – Jeg har spillet en del med ham inde på Det Kongelige Teater, men jeg kender ham også privat. Han har sågar hjulpet mig med at bygge et sommerhus en gang, forklarer 54-årige Ranthe.
Amalie Dollerup, 37, der spiller Amanda, samt Andreas Jebro, 39, der i tidligere sæsoner har spillet modstandsmanden Claus Villumsen, deler i privaten samme adresse. Efter 10 år sammen blev de i sommeren 2017 gift i Vor Frelsers Kirke, og i 2019 fik de sønnen August.
Anette Støvelbæk, 56, der spiller Alice Frigh, og manden Lars Mikkelsen, 59, der i serien spillede Svend Dam, er gift og har to drenge. En af drengene, Lue Støvelbæk, 29, har tilmed også været med i hit-serien og spillede sønnen Leslie Frigh. – Det er klart, at serien også har en helt særlig plads i mit hjerte, fordi jeg for første gang fik lov at arbejde sammen med min søn, siger Anette, der på billedet også ses med sin yngste søn, Thor.
Birthe Neumann, 76, der spiller Olga Fjeldsø i serien, spillede overfor sin mand Paul Hüttel i sæson 4, hvor han spillede Hans Henrik Ploug. Birthe og Paul har i det virkelige liv sammen datteren Stine, og i år kan de fejre 50-års bryllupsdag.
Neel Rønholt, 39, har haft selskab af sin mand og sin svigerfar på det legendarisk badehotel. Neel spillede Sibylle Fjeldsø, som fik barn med Hr. Weyse, mens hendes mand, Jens Sætter-Lassen, 38, spillede trompetisten Jesper Duelund, og svigerfar, Søren Sætter-Lassen, spiller fortsat i sæson 10 August Molin.
Køkkenpigen Martha er tilbage igen i sæson 10. Martha spilles af Ena Spottag, 38, hvis far, Jens Jørn Spottag, 66, spiller rollen som charmøren Bent Ødegaard Andersen, der har et godt øje til Fru Frigh. Jens Jørn er tilmed gift med Tammi Øst, 65, der er mor til Andrea Øst Birkkjær, 32, der spiller den bramfrie Kitty Hansen. Jens Jørn går altså både på arbejde med sin datter og bonusdatter.