Verdensstjernen Nikolaj Coster-Waldau har aldrig lagt skjul
på, at hans far Jørgen, som arbejde i Grønland, var alkoholiker og meget
fraværende i hans kaotiske barndom. Det fortæller han åbnet og meget rørende om
i DR-programmet ”En særlig samtale” på DR TV.
En af TV Glad-journalisterne spørger Nikolaj, om han som
barn drømte om en anden far, og så røber Coster-Waldau en velbevaret familiehemmelighed.
- Alle familier har jo hemmeligheder, om man tror det eller
ej. Min far Jørgen er jo min far. Men for nogle år siden tog jeg sammen med min kone,
Nukâka, og nogle andre i min familie, en dna-test, som vi gav hinanden i
julegave. Så ringer min søster til mig og siger, at hendes svar fortæller, at
jeg er hendes halvbror. ”Nå, det må jo så betyde, at vores mor har haft en
affære”, tænker jeg, fortæller Nikolaj Coster-Waldau, 54, i "En særlig samtale".
- Nogle måneder senere får jeg en mail fra dna-teststedet, at de kan fortælle mig, hvem min far er, at min far hed Kjeld Vejrup. Det viser sig så, at jeg har en anden biologisk
far. Det var totalt chokerende på alle mulige planer. Det er noget, som
virkeligt har rystet mig på mange måder. Min far, Jørgen, er jo min far, men vi
kendte ikke hinanden så godt, og vi havde ikke så meget til fælles.
- Det viser sig, at min biologiske far, Kjeld, har lavet
film og tv. Han var med til at starte dokumentargruppen i DR, og han var leder
af filmhøjskolen i Ebeltoft. Han rejste til Los Angeles for at skrive
manuskripter. Rigtigt mange ting, som hænger sammen med, hvad jeg laver. Det
giver mening. Det er fuldstændigt chokerende, fortsætter Nikolaj.
- Jeg var enormt bange for, at jeg havde min fars gen i
forhold til alkohol. Hvis jeg drikker for meget, bliver jeg enormt syg. Så
snakkede jeg med mine nye halvsøskende, som sagde, at Kjeld kunne heller ikke tåle at drikke en skid.
Artiklen fortsætter under billedet
Hanne Søborg Coster og sønnen Nikolaj Coster-WaldauFoto: Michael Stub
Nikolaj fortæller videre, at han konfronterer sin mor, Hanne Søborg Coster, med de nye oplysninger.
- Jeg blev nødt til at spørge min mor om det, men det havde
hun sgu ikke så meget behov for at snakke om. Jeg fortalte hende, at jeg var
meget berørt, men at det ikke gjorde nogen forskel. Da jeg sagde, at han hed Kjeld, så sagde hun,
at det nok passede meget godt, og at ”det var nok meget godt, at der ikke var
abort dengang”. Det var en vild oplevelse.
