Og nu er den 47-årige køberrådgiver i gang med sin private boligjagt.
Sammen med hustruen, Henriette, har han netop solgt deres hus i Svejbæk nær Silkeborg og skal nu finde et nyt hjem til familien, der også tæller parrets døtre på 15 og 16 år.
– Vi vil gerne prøve noget nyt. Nu ser vi, hvad der sker, og bor til leje i en periode, siger den populære tv-vært til HER&NU.
Parret købte en dobbeltgrund, da de i 2010 flyttede til Svejbæk, hvor Christian er vokset op. Siden solgte de den ene grund fra og byggede i 2016 det femværelses hus på 221 kvadratmeter, som de netop har solgt for 9,9 millioner.