Der var aldrig nogen
tvivl om den store
kærlighed mellem
Britt Bendixen, 81, og Marianne Nybo, 62, men de nåede
kun at få kort tid sammen
som ægtefolk.
Artiklen fortsætter under videoen af Britt Bendixens bisættelse.
Efter 28 år som kærester
blev parret kort før Britts
død viet af Holmens provst,
Birgitte Kvist Poulsen, på det
hospice, hvor den legendariske koreograf og 'Vild med
dans'-dommer tilbragte sin
sidste tid.
Det fortalte Birgitte Kvist
Poulsen ifølge flere gæster
på rørende vis i sin tale ved
bisættelsen. Her fik hun også
alle til at smile og mindes,
hvordan Britt altid var klar
med et kompliment eller en
opløftende bemærkning.
Provsten fortalte, at hun
var blevet modtaget ved at
Britt satte sig op i sengen og
udbrød, ”Sikke et flot hår, du
har”.
Blot halvanden måned
før hun midt i januar blev
indlagt med det, der skulle
vise sig at være terminal
cancer, talte Britt Bendix- en glædesstrående om
Marianne i tv-programmet 'Deja-vu'.
– Hun hjælper mig, hun
støtter mig på alle måder.
Og så holder hun mig også
ung, for hun er 18 år yngre,
end jeg er, sagde hun blandt
andet, da hun blev spurgt om
hemmeligheden bag et langt
og lykkeligt forhold.
Et skønt liv
Parret, der havde mødt
hinanden gennem fælles
venner i 1995, boede ned
til Buresø i Nordsjælland
efter salget af danseskolen
Pejsegården.
– Marianne og jeg har et
skønt liv. Vi bor i et fantastisk hus ned til en sø, hvor vi
bader og sejler i vores båd.
Vi rejser en del, blandt andet
på skiferie, og vi nyder at
invitere gæster og spise gode
middage. Det er mest Marianne, der laver mad, hun er
rigtig god i et køkken. Vi har
mange veninder, som jeg i
dag har meget mere tid til at se, end jeg har haft tidligere,
hvor jeg var meget bundet af
danseskolen. Vi har to dejlige
jagthunde, som Marianne
træner. Jeg er meget glad for
hundene, men jeg går ikke
op i træningen af dem. Jeg
danser. Dansen er stadig mit
job og min fritidsinteresse, og
jeg bruger meget tid på det,
fortalte Britt Bendixen i 2017
til ALT for damerne.
Annonse
Her forklarede hun også,
hvordan en postiv og nysgerrig tilgang til tingene havde
gjort en forskel for hende.
– Jeg kan huske Liza Minelli
engang sang nummeret 'Say
Yes', og den tekst har jeg haft
med mig lige siden. Jeg har
sagt ja i mange sammen- hænge, hvor jeg kunne have
valgt at sige nej, og det har
gjort mit liv så meget rigere.