Influencer og iværksætter Cecilie Haugaard er mere end bare højgravid. Hun har nu færdigbagt familiens fjerde medlem og ser gerne, at lillesøster melder sin ankomst meget snart.
- Så må du gerne komme ud lille ven, skriver Cecilie til et billede, hvor hun står i i stram, lang, sort kjole.
- Smuk, skriver reality-deltageren Sarah Tiedt, der selv er højgravid og kan føde når som helst.
LÆS OGSÅ: ‘Sommerdahl’ er tilbage: Her er datoen
For blot fire dage siden lagde Cecilie et billede ud af hende og manden Christopher Nissen, hvor hun ligeledes gjorde opmærksom på, at parret er klar nu.
- Vi melder klar... eller så klar som man nu kan blive, skrev Cecilie til opslaget.
LÆS OGSÅ: Signe Vadgaard jubler: Skal være mor igen
Cecilie og Christopher har i forvejen datteren, Noelle på to år, som bliver storesøster. Hvad lillesøster kommer til at hedde, har parret endnu ikke offentliggjort.