Efter fem år som par er Charlotte Bircow og Per Steffensen gået hver til sit.
Det bekræfter hun overfor HER&NU.
- Ja, det er rigtigt, siger hun i en kort kommentar til HER&NU efter hun i et opslag på Facebook fortalte, at de havde "forladt og efterladt hinanden med ønsket om alt godt for fremtiden".
Bircow flyttede for nylig hjem til Danmark igen efter tre år i Monaco, hvor hun boede sammen med den 61-årige tidligere Brøndby-spiller.
Han arbejder som fodboldagent og har de sidste mange år boet i fyrstedømmet ved rivieraen.
Charlotte Bircow og Per Steffensen.Foto: Bo Nymann
- Det har været skønt at prøve at bo i udlandet, men ude godt og hjemme bedst, som man siger. Jeg savner mine børn, venner og familie, og jeg savner noget mere at rive i, sagde Charlotte Bircow i september til HER&NU.