En hyggelig fredag aften
udviklede sig forleden til et
regulært mareridt for
dansktopstjernen Richard
Ragnvald og hans hustru,
Vibeke, i deres stråtækte
købmandsgård fra 1777, da
de hørte nogle høje knald.
Artiklen fortsætter under videoen med Irina Olsen...
– Vi sad og så den spændende afgørelse i 'X
Factor'. Så sagde jeg til
Richard: ”Det er godt nok
for meget, hvis de holder
nytår igen og skyder af!”.
Så blev vores stue oplyst
af blå blink, og vi hørte udrykning. Lige uden for vores
vinduer på vejen holdt tre
store brandbiler. Der stod
voldsomt høje flammer fra
taget på naboens udhus. Og
det var lige begyndt at blæse kraftigt, fortæller Vibeke
med dirrende stemme.
Især Richards hustru, Vibeke, fik hjertebanken, da
ilden brød løs. – Jeg har en gang som ung pige været
ved at brænde inde på KFUK i Horsens. Hele opgangen
og trappen brændte, så jeg måtte ud på gesimsen.(Foto: Niels Henrik Dam)
– Gud ske lov blæste vinden
ud over markerne. Havde
den blæst ind mod os, så
havde vi haft ild i vores hus.
Lige pludselig stod hele byen
samlet derude, for alle troede, at det var købmandsgården, der brændte. De kunne
se flammerne helt nede i den
anden ende af byen. Brandvæsenet arbejdede med at
slukke branden til klokken
2 om natten. Jeg gik ikke
i seng før klokken 3, hvor
jeg kunne se, at det var helt
slukket, siger Vibeke.
Parrets
stråtækte købmandsgård nær
Aarhus
overlevede heldigvis den
voldsomme brand.(Foto: Niels Henrik Dam)
Richard og Vibeke har indrettet sig efter at bo i et
stråtækt hus.
– Vi har kæmpe respekt for
ild, og derfor tager jeg aldrig
ud at spille nytårsaften. Aldrig. For når folk får lidt at
drikke og skal ud at skyde
raketter af, så er de ligeglade
med, om de står fem eller
200 meter fra huset. Vi går
heller aldrig fra et tændt
stearinlys, fortæller Richard,
75, som også sov dårligt den
nat.