Christopher Nissen gæstede 'X Factor' finalen fredag aften med en af sine nye sange samt en af sangene fra Netflix filmen 'A Beautiful life'.
LÆS OGSÅ: Efter 'X Factor' finalen: Vild efterfest
Inden sin optræden talte Christopher med den fremmødte presse, og her blev Christopher spurgt, om han kunne se sig selv sidde ved dommerbordet.
- Ja, det kunne jeg godt. Ikke lige nu, men jeg har fulgt med i 'X Factor' i mange år. Det er min fjerede finale, jeg spiller, det er det største show, der er i Danmark, og det er fedt at være en del af. Det er fedt at se, hvordan Danmark kan blive ved med at sprøjte talenter ud, fortæller Christopher og tilføjer:
- Hvordan kan der blive ved med at komme gode sangere i det her lille land. Det bliver ved med at overraske mig. Det er en fed ting at være en del af.
Hvad kunne få dig til at sige ja?
- Rigtig mange penge, griner Christopher.
Christopher afslører dog, at planen om at blive dommer ligger langt ude i fremtiden.
- Blachman er stoppet til den tid, slutter han med et smil.
LÆS OGSÅ: Blachman afslører: Selvfølgelig er jeg blevet spurgt