I det nye afsnit af 'Marcus og Realitypanelet', som kan høres nu, er Jackie Navarro og Rasmus Lindbjerg gæster i studiet hos Marcus Alvarado Eklund. Her kommer der sandheder på bordet, og snakken falder meget naturligt på 'Forsidefruer'.
Tidligere på året har snakken nemlig floreret omkring, at der kunne komme mere 'Forsidefruer'. Jackie selv har pustet gevaldigt til ilden ved at fortælle, at der var gang i forhandlingerne, og hun var klar. Men nu har piben fået en anden lyd.
- Vi elsker simpelthen vores 'Forsidefruer' så højt, at vi selvfølgelig viser dem den respekt at holde vores dialog og forhandlinger internt mellem os og ikke kommentere på dem i pressen. Så herfra skal bare lyde en rigtig god sommer til alle 'Forsidefruerne' og deres fans. Vi holder meget af dem, lyder det fra chefredaktør på Viaplay, Flemming Fjeldgaard.