Dick Kaysø
ANDREASEN, LARS E
Dick Kaysø flytter til Thailand
Den danske skuespiller Dick Kaysø flytter til Thailand, hvor han vil bygge sig et kreativt fristed.
Den erfarne danske skuespiller Dick Kaysø, der netop nu er
aktuel i børnefilmen "Børnene fra Sølvgade", forbereder sig nu på en
markant livsændring. Efter et liv foran kameraet pakker Kaysø kufferterne og
sætter kurs mod Thailand, hvor han vil tilbringe de næste seks måneder med at
nyde livet og arbejde på sine kreative projekter.
Artiklen fortsætter efter videoen...
- Lige nu er jeg ved at skrive en kortfilm, jeg er
ved at lægge op til en børnebog, og så om en uge tager jeg seks måneder til
Thailand, afslørede Kaysø, da HER&NU mødte ham til premieren på ”Børnene i
Sølvgade”.
LÆS OGSÅ: Frederik Haun deler stor skam: Jeg havde lyst til at flygte
Hans beslutning om at tilbringe halvdelen af året i udlandet
er drevet af ønsket om at kombinere sin passion for skrift og film med
kærligheden til det asiatiske kontinent.
På øen Phuket planlægger han at bygge en lille tilbygning
til et hus, som skal danne rammen om hans nye liv.
- Jeg bygger et stort rum, jeg kan dele op, hvor
jeg kan have en seng, et skrivebord og mine ting, fortalte Dick.
Selvom Kaysø skal vende tilbage til Danmark efter seks
måneder på grund af opholdsregler, ser han muligheden for at tilbringe tid i
Thailand som en naturlig del af hans liv fremadrettet.
- Når jeg kommer hjem igen, skal jeg være hjemme i
et halvt år, før jeg kan komme derned igen, forklarer han med et glimt i øjet og
tilføjede:
- Jeg er sgu så gammel. Så det kan også være, at
jeg tænker, at det er fuldstændig ligegyldigt, om jeg dør der eller her.
Skuespilleren ser særligt frem til de enkle glæder ved sit
ophold.
- Jeg skal bare have sol, vand, varme og god mad.