I den seneste sæson af ”Balladen om kolonihaven” har seerne
fulgt en bestyrelse, der har måttet undvære arbejdshesten Susanne Sørensen, 71.
I sidste sæson traf hun den svære beslutning at trække sig efter mange år,
fordi hun følte, hun skulle klare det hele. Men nu er Susanne kommet op på
hesten igen og er tilbage i bestyrelsen, fortæller hun til HER&NU.
LÆS OGSÅ: Lisbeth fra "Balladen" kæmpede med hjerteproblemer: Giver status på helbredet
– Det var fordi, de manglede én til at stille op, så jeg gik
ind som suppleant. Så gik vores formand og næstformand af, og så kom jeg ind
igen, fortæller Susanne, der dog er klar i mæglet, da hun får spørgsmålet, om
hun har savnet at være med:
– Nej, det havde jeg sådan set ikke. Men det er dejligt at
være med og vide, hvad der foregår.
Mens Susanne er tilbage, så er tidligere formand Finn Lund
Nyby nu ude, og selvom Susanne altid har bakket op om ham, så har hun ikke
altid har været enig med ham. Hun slår dog fast, at hendes beslutning ikke har
noget med Finns exit fra posten at gøre.
– Det er fordi, jeg synes, det er en bedre bestyrelse, der
er nu. Der er kommet to ind, der har været i bestyrelsen før, som ved lidt mere
om det, end mange af de unge gør. Men vi har flere unge i bestyrelsen, og det
er også en ung formand, vi har fået, så det er dejligt. Nanna er god til at
snakke med folk uden en attitude, lød det fra Susanne, der er fortrøstningsfuld
om kolonihaveforeningens fremtid.
LÆS OGSÅ: Kendte ikke til balladen: Pludselig dukkede et tv-hold op i Dolkens kolonihave
I sidste afsnit af programmet så vi, hvordan bestyrelsens
milliondyre planer om at lave et nyt fællesareal blev godkendt af beboerne.
Siden da er de da også kommet et spadestik videre, og kommunen har opsat
stolper, så de selv kan sætte rækværk op.
– Vi venter bare at høre fra Finn. Det er ham, der skulle
stå i spidsen af det. Vi har indkaldt ham til møde i bestyrelsen, så vi kan få
at vide, hvor langt han er kommet, for jeg hører heller ikke noget, selvom det
var os tre, der var sammen om det.
Mens flere af kolonihavelejerne er flyttet ud den seneste
tid, så er der kommet endnu flere unge mennesker til, og det lyder til, at der
er ved at blive bygget en solid bro mellem den unge og den gamle lejr. Der har
nemlig været gang i fælleshuset Oasen i sommer, og her har duerne nu også
overtaget salget af øl, efter bestyrelsen traf den upopulære beslutning om at
stoppe med det.
– Unge mennesker tænker ikke over, hvad det er, de flytter
ind i, og de bliver bare inden for sin egen hæk. Men der er flere af dem, der
er begyndt at komme i fælleshuset. Måske det er fordi, de har set programmet.
Der er blevet meget mere fællesskab der nu. Der er også begyndt at komme flere
til, når der er fælles arbejdsdag. Det kunne ikke være bedre.
LÆS OGSÅ: Anamariia er færdig med balladen: Sælger kolonihaven