Mikkel Skelskov har ikke lagt fingre imellem, når pressen har spurgt ind til relationen mellem ham og sin tidligere svigermor Charlotte "Lotte" Lytton Kejser.
Til HER&NU sætter Charlotte "Lotte" Lytton Kejser ord på både sit eget forhold til sin tidligere svigersøn, men også på Amalies relation til Mikkel.
- Jeg ønsker fred og forsoning med Mikkel, og det tror jeg også, han ønsker. Og så vil jeg egentlig bare have fred til at bage boller med mine børnebørn, og på den note håber jeg, at de unge mennesker kan finde deres ståsted i livet - hver for sig eller sammen det er jeg egentlig ikke så optaget af. Det finder de nok ud af, lyder det kryptisk fra Lotte, som tilføjer:
- Nu gælder det at genopbygge relationer på en konstruktiv måde. Vi behøver ikke at blive enige om alting, men det er sgu da meget rart, at man kan være i samme stue, siger hun.
HER&NU har forsøgt at få en kommentar fra Amalie Szigethy om, hvorvidt hende og Mikkel Skelskov igen danner par. Hun er i skrivende stund ikke vendt tilbage.
Reality Awards 2025 i KB HallenFoto: Henrik R. Petersen
Amalie Szigethy, Mikkel Skelskov og Lotte KeiserFoto: Strax image: Janus Nielsen
Amalie Szigethy, Mikkel Skelskov og Lotte KeiserFoto: Strax image: Janus Nielsen
Strax image: Janus Nielsen
Strax image: Janus Nielsen
Mikkel Skelskov og Lotte KeiserFoto: Strax image: Henrik R. Petersen
Rørende aften
Annonse
For Charlotte "Lotte" Lytton Kejser var det en rørende fornøjelse at være til Reality Awards. Her modtog Amalie nemlig den såkaldte "Årets Heino"-pris.
- Det var en skøn aften og en rørende afslutning på det hele. Amalie gik på scenen som reality champion, som er fuldstændig retfærdigt. Det var Amalie, der banede vejen for den verden, vi alle sammen sad midt i i går, lyder det stolt fra Lotte, som også brugte anledningen til at hilse på flere af Amalies gamle venner fra realityverdenen.
- Alle dem, der er kommet i vores hjem i Rungsted, og alle dem, der har sidde ved mit bord og spist min mad. Mange af dem var her til Reality Awards, og det var et dejligt gensyn, afslutter hun.