Tobias skal sortere ud
i sine 46 guitarer sammen med Maria, værten Lene Beier og sønnerne Elliott og TristanFoto: TV2
Men for et halvt år siden
kunne man ikke se trægulvet
i familien Triers hus for rod.
Faktisk var familien ved at
drukne så meget i rod, at de
overvejede at sælge huset
for at komme til bunds i
det. Musiker og kunstmaler
Tobias Trier, 50, var godt
selv klar over, at han havde
brug for professionel hjælp,
og den hjælp kom i form
af Lene Beier og hendes
oprydningshold i 'Vi
drukner i rod', som lige nu
kan ses på TV 2 Play.
Da Lene og co. møder
familien, har Tobias 46 guitarer, 97 guitarpedaler, 131 af
sine egne malerier og 991
cd’ere. Holdet pakker 194
flyttekasser for familien.
Hverken Tobias eller
hustruen, journalist Maria
Becher Trier, 47, har haft
betænkeligheder ved at
vise deres rod frem for hele
Danmark.
Tobias:
– Vi har ikke gjort noget ved køkkenet i de 17 år, vi har boet i huset, men efter oprydningen fungerer det jo faktisk.Foto: Bo Nymann
– Vi er begge enige
om, at det er sjovt at åbne op.
Jeg har via musikken lært at
turde åbne mig op gennem
min sangskrivning. Og Maria
er en meget åben person.
Andre vil måske holde det
privat, men for os er det
sundt at tale om tingene.
Maria:
– Folk, vi kender,
ved jo godt, hvordan vi bor.
Og vi inviterer jo stadig folk
hjem, og de kommer gerne. Det har været givende
at udstille vores uperfekthed
for hele Danmark. Vi behøver
jo ikke alle sammen være
perfekte.
Tobias er søn af entertainer,
musiker og kunstner Troels
Trier og grafiker og forfatter
Dea Trier Mørch.
– Fedt, at de har
skabt plads til et dansegulv, for vi elsker jo
fester, og diskokuglen
havde vi i forvejen.Foto: Bo Nymann
Tobias: – Jeg ligner min far
utroligt meget og har nok mit
rodegen med fra min far. Han
elsker også instrumenter og
maleredskaber. Han bor på
et nedlagt landbrug med sin
kone, Rebecca Brüel, hvor
han har atelier og lager i en
nedlagt svinestald. Men han
er bedre til at rydde op, end
jeg er. Min mor var til gengæld
ekstremt god til at organisere.
Jeg ville da ønske, at jeg havde
arvet lidt af det.
Maria: – Jeg er ret god til at
smide ud, men det hjælper
ikke, når man hele tiden
har modstand mod det.
Familien Trier er meget
favnende, og det er ikke
unaturligt, at der sidder 12
om spisebordet, eller at nogle
musikerkollegaer overnatter.
Rodet i huset kom fra Tobias
og parrets tre sønner, Tristan,
15, Elliott, 19, og Oskar, 21.
Tobias med sin far, Troels Trier, ved Troels’ 80-års
fødselsdag i 2020. På billedet ses også Tobias’ søstre, Sara og Rosa samt Troels’ hustru, Rebecca.Foto: Niels Henrik Dam
Maria: – Rodet betød ikke
så meget for mig. Jeg havde
det faktisk lidt svært lige i
starten, da vi kom hjem efter
oprydningen, og jeg blev lidt
stresset af at være her. Men nu
elsker jeg det. Og vi har fået
rengøringshjælp. Det kunne
vi ikke have før pga. alt rodet.