Den danske reality-legende Gustav Salinas er dukket op til det store awardshow "Årets Optimister 2025" i København, hvor han et tidligere år har vundet en pris for sin kampgejst og evige optimisme.
Den 34-årige realitystjerne arbejder i dag som personlig træner og så opkøber han boliger, som får sig en makeover. Gustav blev for alvor et kendt ansigt tilbage i 2008, hvor han deltog i det populære datingshow "Dagens mand". Herefter medvirkede den flamboyante tv-personlighed i et hav af programmer, herunder "Divaer i junglen" og "For lækker til love".
- Jeg
laver altid det samme som altid. Jeg hjælper mennesker med at få det bedre og så
investerer jeg i nogle boliger. Jeg er altid i gang med at renovere et eller
andet, fortæller Gustav, der understreger, at han naturligvis har folk til det
grove i forhold til renoveringen.
Gustav fortæller også, at han for 10 år siden ikke havde regnet med, at han i dag ville lave lige netop dét. Og
den tidligere "Dagens mand" er da også helt bevidst om, at han har trukket sig fra det farverige realityunivers.
- Jeg
er blevet spurgt (om mere tv, red.), men det er også lige med at finde ud af, om man stadig er
dér. Er jeg ikke lidt for gammel efterhånden?, udtaler Gustav på den røde løber.
Der er da også en helt særlig form for reality-tv, Gustav er færdig med.
Annonse
- Jeg
kunne ikke være med i et program, hvor man skulle svine hinanden til. Men jeg
vil gerne vise, hvad jeg kan.
Gustav Salinas til "Årets Optimister 2025"Foto: Henrik R. Petersen
Gustav mødte en anden reality-veteran Linse Kessler, der også var til "Årets Optimister". I 2012 medvirkede de to i programmet "Gustav og Linse på udebane".Foto: Henrik R. Petersen