Omgivet af sin mand,
Stephen Kinnock, 53,
og deres børn, Milo,
24, og Johanna, 26, indtog
Helle Thorning-Schmidt den
røde løber i Dagmar Biografen til premieren på dokumentaren om hende selv.
Stephen bor til daglig i
London, men var kommet til
København, så hele familien
kunne samles og støtte hende
på den store aften.
Helle lyste op i en
gyl-den trenchcoat fra
danske Saks Potts til
14.200 kroner.Foto: Peter Hauerbach
For bag Helles store smil
gemte der sig en usikkerhed
over modtagelsen af dokumentaren, hvor hun åbner op
om den massive mobning,
hun var udsat for, og alle de
rygter, hun og Stephen var
forfulgt af, i hendes tid som
statsminister fra 2011 til 2015.
– Det er første gang, jeg
har åbnet så meget op om
mit privatliv, så det gør mig
lidt nervøs, hvis jeg skal
være helt ærlig. Jeg håber,
det bliver en fortælling om,
hvad der sker, når man er
statsminister, og hvordan
man kommer ud af politik – også hvad mit politiske
projekt var, for det har jeg
altid gerne villet have skulle
stå klarere, forklarede Helle,
der samtidig indrømmede,
at hun var ærgerligt over,
at hun ikke fortsatte som
statsminister.