Traditionen tro tæller tv-stationerne fra 1. december ned til den store aften med nye julekalendere i 24 afsnit. Og hvis der skal mere til for at komme i den rette julestemning, kan mange af de elskede klassikere også streames.
'Natholdets julekalender' har skiftet navn til 'Breinholts Julekalender' og er flyttet til Viaplay, hvor der hver dag fra 1. december kan streames et nyt afsnit. I løbet af en lang, berusende dag smager Anders Breinholt sig igen frem til årets bedste øl. Som noget nyt sørger Michelin-kokken Dak Wichangoen for en menu, der passer til de våde varer. (Foto: Viaplay)
13-årige Karen er tjenestepige på en herregård. Hun glæder sig altid til jul, for så ser hun sin ven, nissen Rumle, igen. Men mørke kræfter overtager herregården, og julens magi hænger i en tynd tråd." 'Julehjertets Hemmelighed' kl. 19.30. (Foto: DR)
I den tredje serie om Nissebanden fra 2003 dukker også fitnissen Figur Figurson, Pyt, Sugar og calypsonissen Jo Jo op. Handlingen udspiller sig i HolmeOlstrup og på St. Croix, hvor en falsk julemand ved navn Santa har solgt julen til rigmanden Fornøje Frederik. 'Nissernes Ø' kl. 17.00. (Foto: DR)
Mens kartoffelavlerne Oluf og Gertrud Sand er i gang med juleforberedelserne, sender Overhead of the Nissers, Gammel Nok, de tre nisser, Gynter, Hansi og Fritz, til Jylland. Her skal de hente the Key to Gammel Noks playdåse, hans livsmelodi er nemlig lige about to run out. 'The Julekalender' kl. 20.25 (Foto: Egmont Historiske Arkiv)
I den tredje serie om Tinka begynder hun at tvivle på sine evner som nissernes leder. Hærchefen Ingi leder hende på sporet af en familiehemmelighed, og sammen med Lasse må Tinka til menneskenes verden, hvor en overraskelse truer nissernes eksistens. 'Tinka og Sjælens spejl' kl. 20.00. (Foto: TV 2)