Keld og Hilda Heick havde taget en fridag fra flytterodet i deres nye hus og var blandt de mange kendte modeller, der gik modeshow til fordel for Børneulykkesfondens Legehelte.
Da de passerede hinanden på catwalken, vendte Keld Heick, 78, sig hurtigt om og gav Hilda, 78, et kærligt klap bagi.
Det fik hende til at hæve armen i en truende grimasse, men i virkeligheden var det hele aftalt som et skægt indslag midt under Charity Catwalk-showet på Crowne Plaza i Ørestaden.
– Før i tiden klappede Keld tit kvinder bagi. Uden at det var ment som noget seksuelt. Det er bare kærligt. Men det må man slet ikke mere. Jeg siger også tit til Keld, ”pas på, hvor dine hænder er”, fortæller Hilda med en mild latter om sin mand gennem snart 60 år.
– Han må altid gerne give mig et klap bagi.
Parret havde taget en fridag fra flytterodet i deres nye hus og var blandt de mange kendte modeller, der gik modeshow til fordel for Børneulykkesfondens Legehelte, som besøger og aktiverer indlagte børn og unge på landets hospitaler.
– Det er altid dejligt at engagere sig i den gode sags tjeneste. Der var en fantastisk stemning – både blandt publikum, men ikke mindst ude bagved. Det sjoveste var at gi’ den gas på runway’en med de andre modeller, men vist meget godt vi har et day job, sagde Mette Bluhme Rieck, 41.(Foto: Privat)
– Vi har mødt så mange skønne mennesker, og selv om der er meget ventetid (på en lang dag med prøver og show, red.), så er det intet i forhold til de stakkels mennesker, der er indlagte og gerne vil hjem. Så ingen klynk fra os, siger Hilda, der også nød, at hun og Keld med showet kunne bryde ud af de faste rammer og prøve noget nyt og spændende tøj.
– Vi har et barnebarn, som bliver meget imponeret, når han ser, hvad morfar havde på. Vi er også altid med på den værste, så da de spurgte, om vi ville gå med en t-shirt, hvor der stod ”Fuck normal - I want magic”, så sagde vi straks ja. Vi gør det af et ærligt hjerte for et godt formål.
Se alle billeder fra catwalken ved at swipe i galleriet herunder...
Hilda Heick og Keld Heick.(Foto: Klaus Bo Christensen)
Hilda Heick.(Foto: Klaus Bo Christensen)
Keld Heick.(Foto: Klaus Bo Christensen)
Frederikke Victoria Olsen-Kludt.(Foto: Klaus Bo Christensen)
Mette Bluhme Rieck.(Foto: Klaus Bo Christensen)
Philip Geisler Berg.(Foto: Klaus Bo Christensen)
Cath Danneskiold-Samsøe.(Foto: Klaus Bo Christensen)
Mette Marie Lei Lange.(Foto: Klaus Bo Christensen)
Cecilie Stenspil.(Foto: Klaus Bo Christensen)
Julia Lahme.(Foto: Klaus Bo Christensen)
Louise Hulmose.(Foto: Klaus Bo Christensen)
Mette Marie Lei Lange.(Foto: Klaus Bo Christensen)
Lisbeth Østergaard, 44, har også samlet en del tatoveringer.(Foto: Klaus Bo Christensen)
Ægteparret Troels Lyby, 57, og Cecilie Stenspil, 44, havde det også skægt.(Foto: Klaus Bo Christensen)
Mascha Vang, 45, i en flot pailletdragt fra Jesper Høvring.(Foto: Klaus Bo Christensen)
Med et kæmpe smil gik ”Forræder”-vinderen Melissa Bentsen, 27, på catwalken.(Foto: Klaus Bo Christensen)
Sara-Marie Maltha, 52, og Amaryllis August, 21, havde en dejlig mor og datter-dag.(Foto: Klaus Bo Christensen)
Komikeren Victor Lander, 30, viste sin tatovering på brystet i et sæt med broderier fra Embodyry.(Foto: Klaus Bo Christensen)
Sarah Zobel, 50, og Jesper Høvring, 50, står bag showet, der har været afholdt siden 2019. De var også aftenens værter sammen med Kasper Kirkegaard, 36, som står til venstre.(Foto: Klaus Bo Christensen)
Artiklen er første gang bragt i denne uges HER&NU-blad. Du kan tegne et abonnement ved at klikke HER.