Johnny Hansen har haft et begivenhedsrigt liv. Han har oplevet kæmpe
succes som forsanger i bandet
Kandis, men han har også oplevet
personlige tragedier, som da han
mistede sin kone. Igennem sin karriere
har den folkekære sanger åbent delt ud
af både livets op- og nedture.
– Jeg fortryder ikke, at jeg altid har
været meget åben. Jeg er en meget
åbenhjertet person. Jeg har ikke noget at
skjule for nogen, og folk må gerne vide,
hvordan jeg lever mit liv. På den måde
er jeg ikke sky, forklarer 58-årige Johnny
Hansen, da HER&NU møder ham i hans
hjem i Hurup i Thy.
Det er radiovært Søren Dahl, 65, der har
skrevet Johnnys nye biografi. – Vi er jo begge
thyboer, så der er gået mange timer, hvor vi
ikke har sagt så meget, men så er vi stille
og roligt blevet trygge ved hinanden. Det er
mange timers samtaler, der er skrevet ned
og skrevet om, så det blev Johnnys fortælling, lyder det fra Søren.Foto: Niels Henrik Dam
Forsangeren har altid vægtet højt at
være både ærlig og jordnær.
– Jeg er en person, der godt kan lide
at være blandt folk. Vi går altid ned til
publikum efter vores koncerter og taler
med folk. På den måde får vi et indblik
i rigtig mange menneskers liv, og jeg
kender rigtig mange på fornavn, fortæller
Johnny, der sætter en ære i at huske alle
de personlige beretninger, han får fortalt.
I mandags udkom hans nye selvbiografi 'Med kærlighed fra mig', der handler om hans liv og opvækst, og han er
glad for at kunne give tilbage.
– Jeg er stolt af, at mit liv er havnet i
en bog, og jeg er glad for, at så mange af
vores trofaste fans også kan lære personen bagved at kende, slår Johnny fast.
Familien i fokus
Hitmageren har altid været meget ærekær omkring sit arbejde. Derfor har hans
karriere også fyldt meget gennem tiden,
og han har ikke noget problem med
ærligt at indrømme, at han tidligere har
nedprioriteret familielivet. Men nu, med
alderen og erfaringen, har han opdaget,
hvad der virkelig betyder noget.
– I dag har jeg mere fokus på min
familie og mit privatliv. Jeg elsker at
se min familie trives og have det godt.
Det betyder alt for mig, slår Johnny
Hansen fast.
Annonse
– Jeg har altid været med min
far rundt, når han skulle spille
musik. Det har hele tiden været
mit mål at få lov til at leve af
selv at spille, fortæller Johnny,
der er søn af Bjørn Hansen, 79,
fra bandet ”Bjørn & Okay”.Foto: Niels Henrik Dam
Gennem sin 40 år lange karriere i
musikbranchen har Johnny spillet et utal
af koncerter, og hans kalender har oftest
været fyldt til renden. Men nu har han
taget et aktivt valg om at skabe plads i
kalenderen til familielivet.
– Når man er 25 år, så tror man, at man
er udødelig, men med alderen bliver
man bevidst om, at livet meget hurtigt
kan tage en drejning. Jeg tager ikke noget
for givet mere, forklarer Johnny, der
senest blev mindet om, hvor skrøbeligt
livet er, da bandets bassist, Jørgen Hein
Jørgensen, tabte kampen til kræft i sommer i en alder af blot 56 år.
Privat har Johnny siden 2014 været gift
med Gitte, og hun er blevet en uvurderlig
støtte og indflydelse i hans liv.
Der skal være plads til rejser,
fodboldkampe, sommerhusture og
hverdagshygge med familien i
Johnnys kalender. Her ses sangeren
sammen med sin hustru Gitte og
deres søn, Nicklas, i 2021.Foto: Niels Henrik Dam
– Det er Gitte, der ligesom holder mig i
ørerne og hjælper mig til at holde snuden
i sporet.
Sammen har parret sønnen Nicklas på
11 år, mens Johnny også har de to voksne
døtre Caroline, 25, og Cecilie, 29. Og
sidstnævnte har også sørget for, at der er
kommet børnebørn til.