Da odenseaneren rejste ned til den øde ø, var hun single, men kort tid efter hjemkomsten fandt hun kærligheden. Et halvt år efter finalen mødte hun nemlig Stina, der er yogalærer, som hun stadig er sammen med på sjette år.
- Vi mødte hinanden på et loppemarked på Nørrebro. Jeg vidste godt, hvem hun var, men vi kendte ikke hinanden. Inden da arbejdede jeg som barista på en café, hvor hun kom, og så inviterede jeg hende ud, fortæller den nu 48-årige Marlene, der i dag arbejder som køkkenchef i en stor kantine.
Artiklen fortsætter under billedet...
Marlene Berardino i dagFoto: Privat
Parret flyttede kort tid efter sammen, men i sommer stoppede de to med at dele tag for at sikre sig, at kærligheden fortsat kunne leve videre.
- Det er en ting, jeg er stolt af. Vi
boede sammen i fem år og besluttede at flytte fra hinanden, fordi
nogle gange må man erkende, at når man har sammenbragt familie, uenigheder og
ikke opdrager på samme måde, må man e
tage nogle beslutninger, som er svære, for at bibeholde kærligheden, fortæller Marlene, der har datteren Ellie på 12, mens Stina har en søn på 11, og fortsætter:
- Det har været den bedste beslutning,
og både vi og børnene trives. De har det godt sammen. De har hver deres liv, men de er, som søskende skal være.
Da Marlene deltog i ekspeditionen, var det ikke pengene men snarere oplevelsen, der motiverede hende. Derfor øremærkede hun allerede kort efter sin sejr, at pengene netop skulle gå til flere gode oplevelser.
Marlene har endnu ikke tømt kontoen, som den store pengepræmie tikkede ind på.
- Det har jeg ikke af den årsag, at jeg
altid har sagt, at der skal være et bestemt beløb på den konto, der hedder ”Robinson”.
Når jeg har brugt ned til et vis beløb, så tanker jeg på som en opsparing. ”Robinson”
var et eventyr, og når pengene lever videre, så lever eventyret også videre, forklarer Marlene, der siden har haft både sin datter og sin mor med på rejser, og uddyber:
- I
den forstand er det sådan, at hver gang jeg tager på en rejse, så er det den
konto, jeg bruger fra, og derfor føles det som om, at det er en surdej, man
bliver ved at fodre. Jeg har nok brugt det hele, men jeg er ikke bevidst omkring
det, fordi der bliver ved med at være en stor luns. Jeg
lovede mig selv, at den aldrig skulle bruges på andet end oplevelser.
Udover en oplevelse på nethinden og penge på kontoen, har Marlene også fået en række gode venskaber ud af sin deltagelse i ekspeditionen.
- Jeg snakker med nogle folk fra forskellige sæsoner. Vi bliver en lille familie, og vi holder en årlig julefrokost. Så er der nogle mennesker, man bliver rigtig tætte med, og det er en håndfuld på 10 personer fra sæsonen i 2004 og frem. Det er fedt, fordi vi deler oplevelserne på kryds og tværs.
Marlene Berardino vandt trofæet i "Robinson Ekspeditionen" i 2017, der var programmets 19. sæson, mens det var gang nummer 13, at Jakob Kjeldbjerg var værtFoto: TV3
Marlene har da også fået sig nogle gode venner fra den seneste sæson, som hun mødte, da hun var med til forpremieren tilbage i august. Særligt søskendeparret Camilla og Nicolaj Schrøder gav hende et godt førstehåndsindtryk, og de har siden da set "Robinson"-programmerne sammen hver anden uge og lavet mad sammen.
- Jeg har helt tabt mit hjerte til Nicolaj og Camilla. De er virkelig nogle søde og dejlige mennesker, der formår at tale om alle med respekt, ligegyldig hvad de har været ude for derude, og det kan jeg godt lide, fortæller Marlene.
Marlene synes, at årets sæson er en af de fedeste på grund af de mennesker, der er med. Men samtidig ser hun også nogle ting udspille sig i ekspeditionen, som hun ikke bryder sig om.
- Jeg synes, at det grænser lidt til mobning. Folk bliver udstillet i grupperinger, hvor man udelukker mennesker. Vi
vil gerne lære vores børn, at alle skal behandles ens, og jeg er godt klar
over, at ”Robinson” er noget andet, end hvad der sker i skolegården, men jeg
synes, det er voksenmobning, fortæller Marlene og forklarer:
- Det er måske modstridende at sige, at det er en af
de bedste sæsoner, men der viser sig også nogle grimme sider, som jeg ikke
synes har været de andre år. Det synes jeg er vigtigt, at man også har fokus
på, når der sidder en, som man tydeligt kan se bliver holdt fuldstændig uden
for fællesskabet. Det synes jeg ikke, at vi som voksne mennesker kan være
bekendt at gøre.
Marlene har da også en særlig deltager i tankerne, som hun mener blev udelukket. Og det er ikke Monique, som ellers også stod alene mod en stor gruppe flere gange.
- Jeg tænker på Susanne. Monique er stærk nok til at kæmpe
sine egne kampe, det har hun vist, både verbalt og fysisk. Jeg synes, det går
hårdt ud over dem, der ikke har været populære fra starten, og det synes jeg er
lidt klamt. Det er ærgerligt.
