– Nej, det var jeg sgu ikke. Jeg var en nørdet type. Jeg er fra Herlev, og stedet, man mødtes dengang, var Herlev Skøjtehal. Jeg kunne moonwalke og lave hjerter på skøjter. Så kunne pigerne stå oppe på tilskuerrækkerne, og så kunne jeg lave et hjerte i isen til dem. Jeg tror faktisk, at jeg stadig kan gøre det den dag i dag, siger Jacob grinende.
Hvem var den første, du gav dit hjerte til, Louise?
– Min allerførste kæreste fik jeg, da jeg gik på højskole. Det var Kåre, som simpelthen var så sød. Er du vimmer, jeg var forelsket. Vi havde nogle gode år.
– Ja, for søren da. Min højskolekæreste var en af dem. Sådan var det med ungdomskærester. Man skal blive meget forelsket, og så skal man også mærke den store hjertesorg. Og så er det sket et par gange efter. Lige de første par gange, der tror man jo aldrig, at livet kommer til at virke igen eller at solen nogensinde står op igen.
– Ja, det har jeg nok, men ikke sådan, at jeg har hjerter i kølvandet på min vej. Men det er jo sket gennem livet, at jeg på et tidspunkt kunne se, at forholdet ikke var bæredygtigt.
– Min familie. Jeg bliver helt sprød, når jeg taler om dem. Som småbørnsforældre knokler vi for at få det hele til at hænge sammen, for mit hjerte banker jo også for mit arbejde, som jeg er rigtig glad for.
Hvornår har du sidst stået med hjertet oppe i halsen, Jacob?
– Min søn blev student i sommer, og der havde jeg hjertet helt oppe i halsen. Jeg har ikke selv gået i gymnasiet, så jeg har altid synes, at det var lidt noget pjat, når de kørte rundt og skabte sig over, at de havde gået i skole i tre år. Men livet ligger for deres fødder, og de har en kæmpe livsglæde, så der stod jeg med hjertet helt oppe i halsen.
– Jeg skulle til Sverige i sommerhus med mine unger og veninder med færgen til Helsingborg. Vi kommer lidt sent ned på vogndækket, og så kan jeg bare ikke finde den skide bil. Det er ikke en stor færge, så jeg følte mig SÅ dum. Folk begyndte at køre, og jeg stod bare i det kaos med to små børn og var den, der bremsede det, så ingen kunne komme fra borde. Der havde jeg hjertet oppe i halsen. Min yngste taler stadig om det: ”Mor, kan du huske dengang, vi ikke kunne finde bilen?”
