Alt imens har han med sig på sidelinjen sin lille familie bestående af hustruen Loulou Fuglsang og parrets to døtre, Jamie Joy på syv og Amber Joy på snart to år.
Artiklen fortsætter under billedet...
Loulou Fuglsang og Jakob Fuglsang til 'Sport 2019' i HerningFoto: Niels Henrik Dam
Jakob Fuglsang blev gift med den ni år yngre Loulou Fuglsang tilbage i 2015, efter parret havde været sammen siden 2011.
Men selvom aldersforskellen umiddelbart ikke lyder af meget, så var det alligevel en slat, da Loulou blot var 16 år, og han var rundet de 25, da parret mødtes.
Artiklen fortsætter under opslagene af parrets børn...
Det var til en bogreception i Luxemborg, hvor Jakob lige var flyttet til. Det første møde forblev dog ved lange blikke, da Jakob ikke turde nærme sig, men unge Loulou tog teten, fik cykelrytterens nummer, og så blev det til en udveksling af sms'er og senere en date.
- Efter jeg havde været på date med hende, tænkte jeg, at hun da måtte være ældre. Man siger jo, at alder bare er et tal, men jeg må da indrømme, at jeg tænkte ’er det her virkelig godt?', har han fortalt til B.T.
Mens Jakob troede, at hun måtte være ældre, så troede Loulou, at Jakob var yngre, end han var, så derfor kom den store aldersforskel da også bag på dem begge.
- Hvordan kunne hun være så ung? Hun så meget ældre ud. I hvert fald i forhold til mig og mit babyface. ‘Fuck, det er ikke godt det her’, tænkte jeg. ‘Jeg kan ikke date en pige på 16 år. Det er jo direkte pinligt’, har Jakob skrevet i sin selvbiografi ifølge Ekstra Bladet.
Annonse
Til trods for et par løftede øjenbryn i ny og næ, så fik parret opbakning fra familierne og fandt melodien, der har fortsat med at spille lige siden.