De sidste 20 år har påsken for
James og Anette Price dog ikke
handlet så meget om mad som
om arbejde.
– Påsken hos os er noget med
æg, lam og kylling. Men for mig
har påsken altid betydet, at vi er
i fuld gang med prøver på årets
sommerrevy, så vi har altid siddet og forhandlet om, hvad vi
kan tillade os. Kan vi holde fri
i to eller tre dage, hvor vi ikke
går til prøver? Jeg har aldrig haft
fri en hel påske, så det har ikke
været noget, jeg har regnet med,
fortæller James Price, 63, som i
år er komponist og kapelmester i
Tivolirevyen, som har premiere
1. juni.
James og Anette byder
HER&NU indenfor i deres nye
etplanshus i Hørsholm til lækker
påskemad.
– Det er vist kun lykkedes os
ét år at lave en påskefrokost med
hele familien. Nogle år er det
lykkedes os at komme på landet
et par dage, da vi havde sommerhus i Odsherred. Men jeg har altid været skingrende urolig, fordi
det har trukket i mig at komme
hjem og arbejde.
– Vi har også nogle gange talt
om at tage til vores lejlighed i
Menton i Sydfrankrig, men så
bliver James urolig, og så får vi
ikke noget ud af det. Og afhængig af, hvornår påsken falder, så
ligger den bare tæt på revypremieren, siger Anette, 58, der som
selvstændig kommunikationsrådgiver med speciel i hotel– og
restaurationsbranchen også ser
ind i et travlt forår.
Artiklen fortsætter under billedet...
– Jeg ved heller ikke, om jeg
kan holde fri i påsken, men vi
tager nok en enkelt dag med
påskefrokost med familien.
Påsken var langt større for
James og resten af Price-familien, da han var barn.
– Da vi var små, tog vores far
og mor som regel til Bornholm,
og så var vi derovre en uge i sommerhus. Det var altid hyggeligt.
Jeg kan godt huske, at min mor
havde påskepynt i en skuffe
derovre. Hun hang blandt andet
æg op på grene, siger James og
Anette nikker.
– Jeg har en lille kasse med
påskepynt, hvor jeg til julen har
syv store kasser med julepynt.
Julen fylder bare meget mere,
end påsken gør. Påskefrokosten
er mere rolig, og man har bedre
tid til at snakke sammen ved
bordet. Og så er Danmark lukket
helt ned i påsken, det nyder jeg,
siger hun.
En svær sæson
Som forret har James kreeret en
lækker æggeret med urtemayonnaise.
– Påskefrokosten ligner jo julefrokosten, medmindre man insisterer på at skulle have ”skidne
æg”. Og så selvfølgelig den altid
dejlige lammekølle. Men der er
jo ikke et kæmpestort påskemadsrepertoire. Påskesæsonen
er lidt svær, for de spæde danske
grønsager er jo ikke kommet
endnu, men vi kan jo heldigvis
få en stor dejlig kylling hele året
rundt, fortæller James.
Mens en skøn duft breder sig
i køkkenet, falder snakken på de
friske råvarer.
– Jeg kan huske, at mine forældre også lavede påskeægget med
urtemayonnaise, som er affødt af
den franske ”oeuf mayonnaise”.
Urterne er købt i supermarkedet,
for jeg er ikke nået så langt med
en urtehave heroppe. Vi flyttede
ind i slutningen af juli, og når vi
er færdige med revyen, så tager
vi til Frankrig, så jeg vil heller
ikke starte noget op, som bliver
rigtigt godt til september, når vi
er rejst, og så står det bare og dør.
Som nyligt indflyttede har
James og Anette endnu ikke nået
at opleve det nye hus og haven
året rundt endnu.
– Vi havde en forfærdelig masse æbler på et meget stærkt producerende æbletræ ude i haven, som gik totalt amok, så vi måtte
forære en masse væk. Kirsebærtræet var også godt med, og
det nåede vi heldigvis at høste.
Valnødde- og hasselnøddetræet
fik vi slet ikke glæde af, for da vi
kom hjem fra Frankrig, var det
hele væk. Jeg vil måske overveje
nogle tidlige kartofler, men
resten bliver i vindueskarmen.
2 spsk hakket purløg, 2 spsk hakket persille, 2 spsk
hakket dild, en stor håndfuld spinat
Lidt mild paprika
Brøndkarse
Desuden tynde skiver ristet toast
Kog æggene hårde, afkøl og pil dem. Hak kapers, cornichoner
og krydderurterne fint og vend dem i mayonnaisen sammen
med creme fraichen. Blancher spinaten i kogende vand i et
minut. Pres al væden ud af den og blend den helt fint. Bland
spinaten i urtemayonnaisen og smag til.
Læg en stor skefuld urtemayo på fire tallerkener. Skær bunden
af æggene og sæt dem midt i mayoen. Vend bundene i paprika
og sæt dem øverst på æggene, så de ligner små Karl Johan
svampe. Pynt med brøndkarse og server med ristet toastbrød.
Fjerkræfond (vand og koncentreret hønsebouillon)
Kog kyllingen i 50 – 60 min. i fjerkræfond sammen med
suppeurterne skåret stykker, krydderurter og peberkorn. Skær
kyllingen for og server den med grøntsager og peberrodssovs.
Peberrodssovs:
1 stor spsk smør, 1 stor spsk mel, fond fra den kogte
kylling, 2 dl fløde, et stykke peberrod Salt, peber og et nip sukker
Smelt smørret i en gryde, tilsæt melet og bag det af i et par
minutter, mens der røres. Det skal ikke tage farve. Tilsæt fond
fra kyllingen, mens der piskes til passende konsistensen. Kom
fløden i og kog sovsen igennem.
Smag til med salt og peber
og et lille nip sukker. Lige inden servering tilsættes fintrevet
peberrod efter smag.
Tilbehør:
Gulerødder, kartofler, en stor courgette, ærter, persille
Smør
“Tourner” grøntsagerne – dvs. skær dem ud i ensartede ovale
former. Kog gulerødder og kartofler i letsaltet vand til, de
næsten er møre. Kom courgettestykker og ærter ved. De skal
kun have et par minutter. Si vandet fra og vend grøntsagerne i
lidt smør. Drys dem med persille og server.