Midt i bøgeskoven står nemlig en kugle, som du kan gå ind i gennem en port. Herefter kan du trykke på en stor, rød knap, og så lukker porten i.
- Det er en helt unik oplevelse, fortæller Jan Hellesøe, da HER&NU møder ham på festivalen.
- Mens du er afskåret fra festivalen, kan du lytte til min stemme i 15 minutter, forklarer magikeren, som afslører at de 15 minutter ændre gæstens tid på festivalen.
- Jeg havde også lavet en kugle her sidste år. Der havde jeg lavet en speak til kuglen, som handlede om at få smukke tanker om sig selv og andre - i år handler det om noget lidt andet - men jeg vil ikke afslører for meget, lyder det fra Hellesøe.
Man behøver dog ikke at trykke på den røde knap for at finde ud af, hvad det handler om. Udenpå kuglen står nemlig skrevet: Jan Hellesøe får dig til at tænke smukke tanker og udføre smukke handlinger på 15 minutter.
HER&NU har endnu ikke selv afprøvet kuglen, men skulle nysgerrige festivalgæster få lyst til at afprøve den hypnotiske-installations-kunst-kugle, findes den lige ved udsigten på Smukfest.