Under nedlukningerne
ramte den 47-årige Kandissanger bunden og var ved at
udvikle en depression, fordi
han i knap halvandet år ikke
kunne komme ud at spille for
sit elskede publikum.
I den ny bog, som er skrevet af Søren Dahl, fortæller Johnny om en barndom og nogle teenageår med
rastløshed og mange drømme, om det første kys, om
at ville være landmand og senere politibetjent og at
ville leve af at spille musik.Foto: Klaus Bo Christensen
Samtidig medvirkede han i
TV 2-programmet 'Fastfood
eksperimentet', hvor han efter
grundige lægeundersøgelser
fik at vide, hvor farlig hans
livstil var.
Efter et langt liv på landevejene med fastfood fra tankstationerne var han røget op
på 120 kilo og havde forhøjet
blodtryk og prædiabetes,
der er et forstadie til type
2-diabetes.
I samme periode
medvirkede han i Viaplays 'Fangerne på Fortet', hvor
han fik revet et korsbånd i
knæet over. Men først i januar – et år
efter programmerne blev
sendt – fandt Johnny endelig
motivationen til at gøre noget
for sig selv.
Søvnapnø
Han kom i behandling for den
søvnapnø, han fik konstateret
i 'Fastfood eksperiementet',
og så vendte energien tilbage.
Under optagelserne af 'Fastfood eksperimentet' blev
holdet af lægesagkyndige mere end bekymrede over
Johnnys helbred.Foto: TV2
– Jeg troede, min træthed
skyldtes den skiftende
døgnrytme, man har i min
branche. Så er man på landevejen og har nogle lange
spilledage, og så har man fri et
par dage med familien. Men
det skyldtes altså søvnapnø,
sagde han til Billed-Bladet, og
kaldte forandringen som at
”få et nyt liv”.
Siden har han tabt 13 kg, og
han vil gerne tabe syv mere.
Annonse
– Det er sådan set ikke en
kur. Jeg har bare ændret min
livsstil. Tidligere købte jeg ofte
en stor pose bland-selv-slik,
som jeg guffede i mig. Det er
slut nu. Gryderne bærer vi
ikke længere ind til bordet.
Nu nøjes jeg med en enkelt
portion, og det er nok. Jeg
har også skåret kraftigt ned på mit forbrug af øl og vin.
Jeg kan godt tage et enkelt
glas engang imellem, det skal
der være plads til, sagde han
forleden til Se og Hør og
fortalte også, at han er
begyndt at gå lange ture – og
løbe en del af vejen, hvilket
han ikke har kunnet længe.
Johnny har altid været åben om de hårde ting, han
har været ude for i sit liv, til stor inspiration for
mange. Nu passer han bedre på sig selv og familien.Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
Gittes fortjeneste
I hans kommende bog, 'Med
kærlighed fra mig', lægger
han ikke skjul på, at det er
hustruen, der har fået ham på
bedre tanker, og ikke mindst
ønsket om at få mange gode
år med familien.
– Han fortæller om
kærligheden til sin hustru,
Gitte, hende, der har lært ham
at sætte ord på sine følelser
og at passe bedre på sig selv.
Om kærligheden til børn og
børnebørn og om at finde
tid med dem i erkendelsen
af, at der sikkert ikke er al
den tid efter karrieren, som
han i mange år har troet, står
der i en foromtale af bogen,
der udkommer i starten af
oktober.
At karrieren ikke længere
er det vigtigste, indrømmede
han også i et afsnit af Viaplays 'Linse på tur'.
– Jeg tænker at drosle ned
på et niveau – ikke et hyggeniveau – men et, hvor min
krop og min alder kan være
med til det. Det er nok lige
om hjørnet. Jeg tror da, at vi
står midt i anden halvleg med
bandet.