Efter i snart 20 år at have levet med
Carl Mørck, er Jussi Adler-Olsen
med den 10. 'Afdeling Q'-bog, 'Syv kvadratmeter med lås', nået til
vejs ende i sin fortælling om den
plagede politimand.
Og det har udløst mange følelser
hjemme i villaen i Hørsholm.
– Det er pragtfuldt. Uden vemod og
fortrydelse. Der er kun lettelse og glæde
over, at der var et projekt, der lykkedes.
Jeg ser tilbage på den mand, jeg var, da
jeg satte det i gang i 2005, og vi nikker til
hinanden. Ingen af os havde forventet,
at det skulle være så langsommeligt, arbejdspresset og dræbende indimellem,
fortæller Jussi, 73, der undervejs også
har været gennem gennem perioder
med svær sygdom.
– 'Afdeling Q' har gjort så
meget godt i
vores liv. Der
har været så
mange oplevelser og så
mange mennesker, jeg har
mødt. Det var
ikke en del af
plottet, så jeg
er meget taknemmelig.Foto: Lars E Andreasen
Gennem alle årene har han fået
uvurdelig støtte af hustruen Hanne, 72.
– Da jeg satte det sidste punktum, var
det som en rus. Jeg knaldede hovedet
ned i bordet, trak vejret dybt, sad et par
minutter for mig selv og gik så ind til
Hanne, og sagde, nu var det slut. Det var
en stor omfavnelse, og vi var lettede, så
på hinanden og sagde, nu skal vi noget
andet.
Stor støtte fra Hanne
Parret har været sammen i over 50 år, og
Jussi sætter meget stor pris på Hannes
mening.
– Hun er min klippe. Hun har støttet
mig i alle årene. Fra da jeg som ung gik
fra den ene uddannelse til den anden
og senere fra det ene job til det andet.
Og da jeg ville være forfatter, sagde hun,
ja, vi kan da altid flytte til Langeland.
Det er noget af et offer. Det behøvede vi
heldigvis ikke, siger han og ler.
Han fortæller, at Hanne altid har læst
hans bøger og givet en ærlig feedback.
Carl Mørck er blandt
andet inspireret af en
psykiatrisk patient,
som Jussis overlægefar havde og som kom i
deres hjem. – Han slog
sin kone ihjel, og det
lærte mig allerede som
barn, at der er godt og
ondt i alle. Jeg har forsøgt at undersøge hans
sag, men de journaleFoto: Lars E Andreasen
– Hanne har også altid været en god
førstelæser. Hun har været god til at
sige, hvis der var en karakter, hun ikke
troede på, og så skrev jeg det om.
– Man kan aldrig vide, hvordan det
var gået, hvis jeg ikke havde haft Hanne
som partner. Men det er helt sikkert, at
bøgerne har været et fælles projekt, slår
Jussi fast.
Nu hvor Carl Mørcks historie er
færdig, glæder Jussi sig til at få mere
tid i kalenderen. Den skal især bruges
på børnebørnene, Ellie på snart fire og
Louie på halvandet, men også på, hvad
der nu lige falder en ind, fordi der
pludselig er plads til at være impulsiv.
– Jeg har længe været pensionist,
men i gængs forstand bliver jeg det nok
aldrig. Der er to ting, der betyder noget
for mig. Det er at være nysgerrig og
kreativ. Hvis man kan holde fast i det og
forfølge nysgerrigheden, så tror jeg man
kan blive rigtig gammel. Og det har jeg
planer om at blive, slutter han med et
tilfreds smil.