Derfor har rygterne i flere år floreret omkring, at han skulle gøre brug af botox, ligesom sociale medier såsom Reddit bugner af sammensatte billeder fra tidligere til nu, hvor man kan se forskellen i Kåres ansigt.
Nu italesætter tv-værten selv rygterne. Det sker i Emil Thorups podcast "Lang Levetid", hvor Kåre Quist er ugens gæst. Her påpeger Emil Thorup, at Kåre ser markant bedre ud, end han gjorde for fem år siden.
- Hvad gør du? Laver du sådan noget Gua sha? Ansigtsjoga? Botox?
- Ikke en skid. Jeg kan godt sige, at jeg straight - natural. Jeg bruger ikke engang særlig meget tid foran spejlet. Jeg gør jo slet ikke alt det, du gør med med kost og alle sådan nogle ting, men jeg træner meget, fortæller Kåre Quist.
Emil Thorup giver dog ikke op, så han prikker lidt mere til nyhedsværtens udseende.
- Det er imponerende, hvor stram du ser ud. Det er sjovt at se i virkeligheden, for når man ser det på tv, kan airbrush jo gøre meget, lyder det fra Emil.
- Når jeg er meget træt, så møder jeg ind i sminken torsdag, når jeg har et indslag søndag, svarer Kåre med et grin.
Han fortæller dog, at det var i en nyhedsudsendelse, at hans interesse for en lang levetid og at dyrke forskningen på området fandt sted. Det handler dog ifølge Kåre ikke om at se stram eller godt ud.
- Min forfængelighed er ikke sådan voldsom. Jeg kunne sagtens have fikset næsen og alt muligt andet. Men jeg vil jo gerne være i sådan nogenlunde god form, faktisk, fortæller Kåre og tilføjer:
- Jeg var i trampolinland med sådan en balancebom, der er en masse børn og en masse fædre. Børn og fædre fås i alle afskygninger, men sådan noget med balance - så vil jeg gerne være en af dem, der kan nå mine fødder og holde balancen, også selvom jeg er 50 eller 60.
Kåre Quist påpeger, at han er glad for, hvis han har gode gener, men han fastholder, at det ikke er forfængelighed, der er årsagen til det skarpe look.
Se billeder af Kåre Quist gennem årene herunder:
Kåre Quist til "Året der gik" 2024Foto: Bo Nymann
Kåre Quist i 2019 til DR pressepræsentation af forårets programmerFoto: Michael Stub
Kåre Quist ved optagelserne af DRs nytårsshow 2013 i KoncerthusetFoto: Michael Stub
Interview med Kåre Quist i Tivoli 11. maj 2009Foto: Klaus Bo Christensen