Olivia, Jonathan og Helmer blev kendte i 2015 i rollerne som Julie, Rafi og Willy i julekalenderen 'Julønsket'. Nu bliver 'Juleønsket' genudsendt på TV 2, og det har 'Julekalender'- stjernerne glædet sig enormt meget til.
- Det er vildt sjovt og spændende at juleønsket genudsendes, fortæller Helmer til HER&NU.
'Juleønsket' har en stor plads i alle tre stjerners hjerter, men 'Juleønsket' er bestemt ikke den eneste julekalender, som de tre skuespillere holder af.
- Jeg ser tit ældre julekalendere, fortæller Helmer Solberg til HER&NU.
- Min mor og min storesøster ser altid julekalender, og derfor ser jeg det, hvis jeg kan nå at se det med dem. Det er rigtigt hyggeligt, fortæller Jonathan Lindager.