Karoline Kildahl er
blot 16 år gammel.
Til daglig går hun
på Hjørring Gymnasium,
men det travle studieliv
blev for en stund skiftet
ud med springforme og
sprøjteposer, da hun fik
opfyldt drømmen om at
deltage i 'Den store bagedyst' som den yngste
deltager i årets sæson.
Artiklen fortsætter under videoen med Christina fra 'De store bagedyst'...
– Jeg valgte at fokusere
udelukkende på kagerne,
så jeg mødte faktisk ikke
op på skolen. Det hårdeste
var virkelig, at man blev
nødt til at sætte sit
normale liv på pause,
forklarer Karoline, der
gudskelov klarede sine
eksamer godt alligevel.
Det unge talent afslører,
at ønsket om at være med
i den populære bagekonkurrence har været
der længe. Således søgte
hun optagelse i 'Den store
junior bagedyst' to gange
uden held, inden hun fik
samlet mod til at melde
sig til den voksne udgave
af programmet.
Karoline er et
rigtig familiemenneske. På
billedet ses
hun sammen
med sin mor,
Karina, lillesøster, Julie,
storesøster,
Maria, og far,
Steffan.Niels Henrik Dam
– Det kræver sindssygt
meget tid og overskud.
Men også gåpåmod at
skulle stille sig i teltet,
lyder det fra Karoline.
Interessen for bagning opstod allerede, da Karoline
var helt lille.
– Jeg har bagt julesmåkager siden jeg var lille,
sammen med min mormor og mine søskende,
og jeg har også altid bagt
med min mor. Men det
startede for alvor i 2020,
da jeg lavede flødeboller
med forskellige smage
til min konfirmation,
fortæller Karoline.
Og selvom det har været
en intens tid med bagning
på fuldtid, så har hun
haft en solid opbakning
hjemmefra.
Annonse
– Da jeg fik et opkald
om, at jeg skulle
være med i 'Den store bagedyst', var det
helt surrealistisk.
Jeg har set det på tv,
og pludselig skulle
jeg selv stå der. Det
var vildt, forklarer
Karoline.Foto: Niels Henrik Dam
– Det har på et eller
andet punkt været et
familieprojekt, fordi min
familie virkelig har hjulpet
mig meget og været der
for mig, fortæller en glad
Karoline.
Annonse
Elsker musik
Sammen med sine
forældre og to søstre bor
hun på et nedlagt landbrug i Tårs, hvor der også
er plads til både heste,
hunde, en kat og masser af
musik.
– Jeg elsker musik, og
det er sammen med bagning dét, der fylder mest i
mit liv, forklarer Karoline.
Den energiske nordjyde
har nemlig spillet klaver i
flere år og har i små to år
været en del af Nordjysk
Pigekor. Passionen for
musik deler hun med sin
søster.
Karoline går
til kor hver
torsdag, og
musikken
fylder meget i
hendes liv..Foto: Niels Henrik Dam
– Interessen for
musik kommer fra min
storesøster. Hun startede
til klaver, og så syntes jeg,
at det lød sjovt, og derfor
ville jeg også gerne gå til
det, siger hun og fortæller
samtidig, at når hun ikke
synger klassisk musik og
folkeviser i koret, så er
det popmusik, der er på
playlisten.