- Som tidligere kommunikeret er Karsten i gang med et længere udredningsforløb. Som en del af dette er det desværre blevet konstateret, at han lider af demens, lyder der i den kortfattede meddelelse, der fortsætter:
- Det er vigtigt for Karstens familie, at dette ikke giver anledning til yderligere opmærksomhed fra mediernes side. Det er familiens stærke ønske, at der er ro omkring ham.
Gennem alle årene har han været meget åben om sit sygdomsforløb, men familien henstiller altså nu til, at medierne ikke længere retter henvendelse til ham eller behandler hans sygdom journalistisk.