I kolonihaven på Amager ligger
komikeren Mette Frobenius i sin
hængekøje og læser en bog. I disse
dage kan hun fejre 30-års jubilæum,
og HER&NU møder hende til en snak
om tiden, der er gået.
Artiklen forsætter under videoen med Sofie Gråbøl...
– Jeg er blevet mere reflekterende i
dag. Da vi startede som standuppere i
1990’erne, var det lidt det vilde vesten.
Vi famlede os frem og skulle bare se,
om vi kunne bryde grænser. Nu bruger
jeg det til at få nogle meninger ud,
fortæller Mette, der også er erhvervsjurist fra Handelshøjskolen, og har
formået at kombinere det alvorlige
med det sjove.
– Nu er jeg 54 år, mor til to teenagebørn og engageret i EU-politik, sidder i
bestyrelsen i Husets Teater og arbejder
som moderator til konferencer og
debatter. Men min rolle er stadig at
være hofnar, slår Mette fast.
– Jeg taler om de ting, som folk
ikke tør sætte ord på. Bare fordi man
angriber folks vægt, så lider man ikke af
tyk-fobi. Problemer med integrationen
betyder ikke automatisk, at man er
racist. Mange er hurtige til at stemple,
hvis man har en mening, og det er
forkert. Fordi vi er uenige, betyder det
ikke, at jeg ikke kan lide dig.
For Mette er humor afhængig af,
hvor man er aldersmæssigt, men hun
ser stadig emnerne som alvorlige.
– Vi bruger andre ord i dag end for 30
år siden, for vi er blevet mere opmærksomme på, at ord kan støde. Og det
er fint, men vi skal stadig kunne tale
om alt. Og her er der nu nogen, der vil
bestemme, hvem der må udtale sig.
Det er noget vrøvl. Man kan sagtens
have en mening om "noget" – uden
selv at være en del af det. Ellers bliver
det jo umuligt at bekæmpe prostitution, stofmisbrug og overgreb, for bare
at nævne lidt. siger Mette.
– Min styrke er at gøre svære ting sjove.
Jeg holder debatter om fertilitet og hormonforstyrrende stoffer. Her taler jeg
om en ”han” og en ”hun”, for der skal jo
leveres en sædcelle og et æg, men som
jeg siger med et glimt i øjet, så er jeg
ligeglad med, hvordan leverandørerne
af det identificerer sig selv.
Annonse
Mettes datter, Sofie på 22 år, er flyttet
hjemmefra og sønnen, Boris på 21, der
bor hjemme, har netop taget motorcykelkørekort.
– Det kan altså noget at have store
børn. Vi var på Island sammen i januar
og se nordlys, og det var fedt at stå med
sine voksne børn og tude og blive blæst
helt omkuld. Nu mangler jeg bare at
få manden i mit liv på plads. Der er en
på bedding, som jeg har mødt helt old
school, men vi skal lige have det hele til
at gå op i en højere enhed, siger Mette
grinende.
Kolonihaven ligger et stenkast fra
Mette lejlighed på Islands Brygge. Den
er helt banal uden vand og el, men
med masser af blomster, brombær og
en snog, Henning, bag hækken.
– Her er fred og ro. Hvis jeg skal
skrive noget, så kan jeg bedst koncentrere mig her. Det er også skønt at tage
en time på øjet i hængekøjen. Vi er
ude i stilheden, men alligevel så tæt
på byen, at vi kan høre både metroen
og rådhusklokkerne. Her er et hyggeligt sammenhold sammen med
hyggemiddage og fester til Skt. Hans og
høstfest.
– Jeg håber på at kunne blive ved
med både at være komiker og moderator ved debatter og konferencer. Jeg
har jo lavet stand up gennem mit liv
om at være gravid, føde og amme, og
i mellemtiden har mine kollegaer talt
om barnløshed, adoption og kræftsygdomme. Vi taler om de store ting i livet,
og det vil jeg også blive ved med. Jeg
går jo glad på arbejde, både når jeg skal
tale om mig selv og om EU.