Laura Drasbæk er tilbage
i TV 2 Charlie-serien 'Sommerdahl', og i 4.
sæson sker der en udvikling
med hendes karakter, Marianne Sommerdahl, som
ligger langt væk fra Lauras
private liv.
Artiklen fortsætter under videoen med Peter Mygind...
- Jeg forstår hende mindre
og mindre, som sæsonen
skrider frem. Hun bliver mere
og mere sat og voksen, så jeg
har haft diskussionen med
instruktøren, hvornår hun
bliver for tung i røven, og
hvornår man egentligt bare
bliver ældre, fortæller Laura
Drasbæk, 48, som selv er
kæreste med filminstruktøren
og stuntmanden Lasse Spang
Olsen, 58.
Laura og kæresten
Lasse Spang Olsen
bor ikke sammen.
Hun bor på Nørrebro, og han i
Høsterkøb i Nordsjælland.Foto: Michael Stub
Parret mødtes første gang
på en film i 2004 og stod frem
som kærester i 2011. I 2018
gik de fra hinanden, men
efter et par års tænkepause
og arbejde med forholdet,
blev Laura og Lasse kærester
igen i 2022. Begge har været
gift før, og begge har voksne
børn.
I 'Sommerdahl' skal Laura Drasbæks rolle være mormor,
og det ligger ikke helt fjernt.
– Jeg har jo en kæreste, som
er morfar, så hans barnebarn
fylder også meget i mit liv.
Hun er meget hos Lasse, så
hende ser jeg meget. Jeg har
ikke nogen mormor-følelser
over for hende overhovedet,
men jeg kan jo se Lasses
følelser, og så kan jeg se, at
det næste led i familie ikke
er så fjernt. Men det bliver jo
selvfølgelig noget andet selv
at prøve det, fortæller Laura
om Lasses datter, Filuka på 23
år, som for fire år siden blev
mor til Melodie.
Lauras
20-årige søn, Albert,
er kæreste med Bille
Augusts datter
Amarylis August, og
her ses de på
dobbeltdate med
Laura og Lasse.Foto: Michael Stub
– Jeg glæder mig til det bliver min tur, men jeg håber da
også, at mine drenge venter,
til de lige har løbet hornene af
sig og prøvet nogle ting, siger
Laura om sine sønner, Albert
på 20 og Vilfred på 17.
Keramik, tak
Annonse
Keramikken fylder stadig en
stor del i Lauras liv.
– Jeg er på kursus lige nu i
at lave portrætmodellering for
at kunne lave buster, og det
er fedt. Så der sker stadig en
masse, og jeg er bare blevet
pissedygtig.
Lasse har været en stor hjælp
og støtte i Lauras keramikproces både med indretning af
hendes værksted på Nørrebro
og hjælp til at slæbe.
Det er fire år siden,
at Laura realiserede sin drøm om
eget keramikværksted og butik på
Nørrebro, og i dag
kan hun leve af det.Foto: Klaus Bo Christensen
– Jeg har også et værksted
oppe på landet hos Lasse i
Høsterkøb, og jeg bruger det
desværre ikke nok. Jeg vil
stadig gerne være hjemme
hos Vilfred om aftenen.
Albert flytter hjemmefra her
til sommer sammen med sin
kæreste, og han sover i forvejen meget hos hende, men
Vilfred fiser rundt i verden og
sover stadig hjemme. Det er
også så nemt lige at gå ned i
værkstedet på den anden side
af gaden, siger hun.
Sommeren står for døren,
og lige nu optager Laura
femte sæson af 'Sommerdahl'. Men der bliver også tid
til ferie og sommer med Lasse
og keramikken.
– Jeg håber på at bruge mit
værksted oppe hos Lasse,
når han får et mere sommer
-
ferie-agtigt liv. Jeg har flyttet
rakubrændingen af mit ler
fra min kolonihave op til
Lasse, hvor der er bedre plads
til at brænde ler udendørs i
tønder.