Lucas og Rosa i chok: Snydt af produktion bag "Paradise Hotel"

Der gik et hav af følelser gennem Lucas Buchardt og Rosa Hatting, da de mødtes under optagelserne til den nye sæson af "Paradise Hotel".

Rosas øjne blev store og munden stod på vidt gab, da ekskæresten Lucas kom marcherende ind på "Paradise Hotel" som om, han ejede stedet - kort tid efter hun selv var tjekket ind. 

LÆS OGSÅ: Lissas hårde efterår: - Følte jeg mistede en del af mig selv

Produktionen havde nemlig forsikret hende om, at sådan en situation ikke ville opstå.

- Jeg var ikke forberedt på at se hans ansigt. Lucas' ansigt - nej tak - det havde jeg ikke lyst til. Jeg blev en meget hidsig Rosa, fortæller hun til HER&NU og fortsætter: 

- Jeg havde sagt til produktionen, at jeg ikke ville afsted, hvis han var dernede. Det tror jeg også, at han havde. 

LÆS OGSÅ: Årets skandaler 2024: Sex, løgne, vilde anklager, spiritus og arvesag

Og det viser sig, at Rosa har ret. Lucas havde stillet det samme krav.

- Jeg kom ind og så stod min ekskæreste der. Det var lidt skørt. Det havde jeg ikke regnet med. Vi havde været uvenner og snakkede ikke sammen op til optagelserne, fortæller Lucas og fortsætter: 

- Jeg havde sagt til dem, at jeg gerne ville tilbage, men at Rosa ikke skulle være der. De sagde "nej,nej, det kommer hun ikke til at være", men det var hun så. 

Selvom Rosa først blev rasende, ændrede situationen sig hurtigt.

- Jeg blev nødt til at udnytte situationen. Det skulle ikke handle om "at-home-drama". Jeg ville bare vinde. Jeg skulle ikke være en af de første, som røg ud, og hvem ville have mig ud og beholde en, som vandt sidste sæson. Så jeg ville bare udnytte det, fortæller hun og slår fast: 

- Det endte med at gøre det meget mere fedt - specielt for seerne. 

LÆS OGSÅ: TV 2-par er blevet forældre

HER&NU har forsøgt at få en kommentar fra produktionen, men de er ikke vendte tilbage i skrivende stund.