Margrethe Vestagers udfordring: Venstrehåndsarbejde

Margrethe Vestager var kun seks år gammel, da hun lærte at strikke hos en familie på et lille husmandssted i Sydvestjylland, hvor hun voksede op. Hendes farmor, Kitty, var håndarbejdslærer og havde en strikkemaskine, som hun både strikkede strømper og sweatere på, og Margrethe husker stadig lyden.

LÆS OGSÅ: SE VIDEOEN: Anna Lin har fået en kæreste

HER&NU møder Margrethe på hendes stamcafé, Kaffebaren på Amagerbro i København, ikke langt fra hjemmet, for at høre om hendes passion for garn.

– Jeg havde virkeligt svært ved at lære at strikke, fordi jeg er venstrehåndet. Jeg kunne ikke bare se, hvordan andre gør. Det skulle lige falde på plads inde i mit hoved. Jeg har trænet mig op til at strikke, som om min højre hånd er dominerende, fortæller Margrethe Vestager, 55.

LÆS OGSÅ: Højgravid ung mor i kritisk tilstand: Hastet på hospitalet

Margrethe har lige nu orlov fra sit job som konkurrencekommissær og næstformand i EU Kommissionen, mens hun venter på at få svar på, om hun får jobbet som chef for Den Europæiske Investeringsbank.

– Jeg har aldrig før haft tid på den måde, jeg har lige nu. Jeg har levet af politik i 25 år, jeg blev minister for første gang i 1998, og det ikke at skulle noget, det er helt vildt. Det kommer bag på mig, hvor fedt jeg synes, det er, siger Margrethe, mens hun syr arme og ben på en hjemmestrikket elefant.

LÆS OGSÅ: Pernille afviser samarbejde med Mai: En stor misforståelse

Strikker til barnebarnet

Hun er mor til døtrene Maria, 27, Rebecca, 24, og Ella, 20, som hun har sammen med sin mand, Thomas, og i december blev familien udvidet med barnebarnet, Jens.

– Der fandt vi de trøjer frem, som jeg strikkede til Maria, som nu selv er blevet mor. Jeg strikker langsomme ting til ham. For eksempel et barnevognstæppe på lidt over 66.000 masker, og der er glæde i hver eneste maske.

LÆS OGSÅ: 'Gift ved første blik'-Jeanette i smertehelvede: Kroppen svigter

Margrethe og hendes knitrende strikkepinde er et hyppigt syn på EUs gange.

– Mine kollegaer siger ikke noget, men de synes, det er mærkeligt. Jeg har dog oplevet, at over de sidste 10 år er det blevet normaliseret at strikke i det offentlige rum. Vi er nu to i kommissionen, for min svenske kollega strikker også til kommissionsmøderne. Det er mere almindeligt i flyet, når jeg rejser. Mest til Skandinavien dog, siger og Margrethe.

LÆS OGSÅ: Skeptiske Louise om Kemals undskyldning: Skjult agenda

– Jeg strikker ikke, hvis jeg skal lede mødet i kommissionen. Men hvis jeg bare sidder og lytter, så kan det godt kombineres. Dog ikke hulmønster, for så skal jeg tælle. Derfor strikker jeg ikke meget svære ting, for jeg vil kunne følge med samtidig. Elefanterne kan jeg strikke med lukkede øjne.

Strikketøjet er ren afslapning for Margrethe.

– Idéen med at strikke er at få noget langsomhed ind. ”Jeg vil gerne have en ny trøje, det tager en måned”. Og så at mange af os arbejder med computere, ord og sprog, så at skabe noget med hænderne taler til noget helt grundlæggende i os.

LÆS OGSÅ: Efter tv-medvirken: Kunderne strømmer til

– I øjeblikket har jeg forbud mod at købe mere garn af min mand. Så snart jeg ser noget nyt garn, så tænker jeg: ”Jeg kunne jo lige…” Men min mand sagde til mig for mange år siden: ”Når du investerer din tid, så strik i et ordentligt garn”. Jeg vil ikke bruge 200 timer på en sweater i akryl, siger Margrethe.

Kan du orkere? Hjælp Margrethe

– Måske kan en af læserne hjælpe mig? Jeg vil helt utroligt gerne lære at orkere, det gjorde min farmor nemlig, hvor man har en lille skyttel og laver små borter i hånden. Jeg har en bog, men er venstrehåndet, og mit hoved kan ikke transponere det. Jeg er nødt til at have nogen til at forklare mig det. Jeg har min farmors skyttel hjemme, og der er stadig tråd på. Jeg ville være tæt på min farmor, hvis jeg lærte det.

Kan du hjælpe Margrethe med at orkere, så skriv til herognu@herognu.dk, så formidler vi kontakten til Margrethe.

LÆS OGSÅ: For første gang: Sætter ord på aldersforskellen