Kæresteparret Maria Brown
og Martin Stibius Calstrup
er lige nu med i kampen om
at vinde et sommerhus i TV
2's boligprogram 'Sommerdrømme', og det er med sikker hånd, at de inviterer seerne med i tilblivelsen af deres
hyggelige tidslomme.
Parret
mødte hinanden, da
Maria blev
korsanger
i det band,
hvor Martin
spillede.
Hurtigt
opstod der
sød musik
mellem
dem.(Foto: Bo Nymann)
– Vi har en lille kærlighed
til den amerikanske indretning og måde at leve på, som
vi synes er inspirerende. Og
med den stil, vi har, kan man
ikke altid bare gå ud og få de
rigtige materialer. Man bliver
nødt til at tænke kreativt
og lave det selv, fortæller
41-årige Maria, der er
kreativ ud til fingerspidserne, når det drejer sig om syning, maling eller dekoration.
Kæresteparret bor selv til
leje i et gennemført rækkehus,
der har et diner-inspireret
køkken, skakternet gulv og
flotte turkise vægge. Den
helt store drøm for dem er at
købe deres eget hus, hvor de i deres personlige præg.
Martin og Maria elsker at
komme i ”Tims Retro Garage”, hvor de sammen
med deres band også
spiller koncerter.(Foto: Bo Nymann)
– Da vi kom hjem fra 'Sommerdrømme', så vi vores
hjem i et andet lys. Det havde
åbnet nogle helt nye tanker
og ideer til projekter, vi kunne
gå i gang med derhjemme.
Vi havde virkelig fået ny
inspiration, fortæller 48-årige
Martin, som har et firma, der
sælger lamper til elektrikere.
For Maria og Martin er
musikken det altoverskyggende omdrejningspunkt i
deres liv. De har begge spillet,
siden de var helt små, og
det var også gennem deres
kærlighed til country-rock,
at de blev kærester for syv år
siden.
– Der er altid musik i vores
hjem, forklarer Maria, der,
når hun ikke spiller musik,
arbejder med kommunikation i Julemærkefonden.
Parret har fire sammenbragte piger. Maria har Maggie på 10 og Molly på 13, mens Martin har 17-årige
Fia og Smilla på 21.(Foto: Bo Nymann)
HER&NU møder musikerparret i Jærgerspris i 'Tims
Retro Garage', der udgør den
perfekte kulisse, når de flere
gange om ugen øver i deres
country-rockband 'Browns
Pitshop'. De lever og ånder
for at komme rundt i landet
og optræde med deres musik.
Derfor savnede de også de
sprøde toner under 'Sommerdrømme'.
– Vi havde faktisk taget
vores guitarer med, fordi
vi helt naivt tænkte, at så
kunne vi lige spille lidt og
skrive en sang om sommerdrømme. Det fik vi på ingen
måde tid til, forklarer Maria
og påpeger, at de heller ikke
havde tid til at tage hjem,
mens optagelserne stod op.
– Vi vil rigtig gerne til USA.
Drømmen er at komme til
at spille på et gadehjørne i
Nashville, fortæller Maria,
der primært synger, mens
Martin spiller på guitar i
parrets band.(Foto: Bo Nymann)
Parret indrømmer, at deres
deltagelse i programmet er
både det bedste og hårdeste,
de har prøvet. De levede af
rugbrød og færdigretter fra
mikrobølgeovnen, og Martins
ur, der kan holde styr på
mængden af søvn, fortalte
dem, at de på seks uger i gennemsnit havde fået 2,5 timers
nattesøvn. For ikke at nævne
det faktum, at de begge tabte
sig mere end fem kilo.