En rygskade som 18-årig satte en
stopper for Nanna Øland Fabricius'
karriere som balletdanser, men inden da var hun allerede mentalt skadet af
det hårde liv på Det Kongelige Teater.
Hun har med gru fulgt med i Politikens
afsløringer af de frygtelige forhold på
Det Kongelige Teaters Balletskole, hvor
tidligere elever har berettet om, hvordan
de har udviklet alt fra spiseforstyrrelser
til angst og depressioner.
Noget, som den nu 38-årige musiker
desværre kan nikke genkendende til.
– Det er skræmmende med det, jeg
har læst om balletbørn, der har svær
angst og depression. For det var præcis
det, der skete for mig. Uden at jeg lagde
to og to sammen, fortæller hun i Radio4-
programmet 'Det sidste måltid'.
– Jeg kan jo ikke forklare, hvorfor jeg
fik angst som 12-årig. Det kan der være
mange grunde til. Men jeg tror, at det
med at blive rykket rundt i miljøer fra
frihed under ansvar til ekstremt
kontrolleret og tilbage igen, var voldsomt
for mig, fortæller hun til værten Lærke
Kløvedal.
For Nannas forældre var netop kreativiten meget vigtig, og de gav hende inden
balletskolen frie rammer til at udfolde
sig.
– Jeg gik på en lille friskole, og jeg
havde en god lærer. I de små klasser fik
jeg klager fra særligt de andre forældre,
men hun sagde til mig, at det ikke var
mig, der var for meget, det var de andre
der var for lidt, har hun sagt i et interview
med Børsen.
Besværlig og forkert
Skiftet fra den fri leg til den brutale
verden på Det Kongelige Teater var derfor meget voldsomt.
– Det var en kæmpe kontrast at
komme fra mit hjem, hvor jeg var vant til
at blive belønnet for at tænke kreativt, til
et sted, hvor det ingen værdi havde. Du
skulle reproducere og gøre det, der blev
sagt. Der følte jeg mig meget misforstået.
Hvis jeg sagde "hej" og smilede glad til
nogen på gangen, fik jeg svar som, "det
hedder ikke hej, men goddag". Jeg blev
hele tiden irettesat, fortæller hun i 'Det
sidste måltid' på Radio4.
– Jeg kunne slet ikke være i de meget
stramme rammer. Min kreativitet blev
taget fra mig. Den blev betragtet som
besværlig og forkert, siger Nanna Øland
Fabricius, der efter afskeden med
balletten fandt en ny og verdensomspændende karriere som musiker
under navnet Oh Land.
– Det føltes så meningsløst, da jeg stod
midt i det. Men i dag kan jeg se, at der
kom noget smukt ud af den rygskade. Jeg
vil for alt i verden ikke bytte min musikkarriere ud med en dansekarriere nu.
Jeg troede ikke, at det var muligt at finde
en ny passion, for jeg brændte så meget
for dansen. Men med musikken kan jeg
udtrykke mig endnu mere nuanceret, har
hun fortalt ALT for damerne.