Ove Sprogøe-Prisen er tidligere blevet tildelt skuespillere som Ulrich Thomsen,
Pilou Asbæk og Mille Dinesen.
Denne gang blev den ærefulde
pris og de 75.000 kroner, der følger med, tildelt skuespiller Jacob
Lohmann, 49, da Nordisk Film
Fonden afholdt den
årlige prisfest 'Isbjørnen'.
LÆS OGSÅ: Cengiz afslører stor julebommert
En ydmyg og bevæget Jacob
Lohmann modtog prisen og delte
et særligt minde, hvor han mødte
den elskede skuespiller, Ove
Sprogøe.
LÆS OGSÅ: Pil afslører: Klar til Medina-samarbejde
– Jeg mødte Ove Sprogøe én
gang i mit liv i den gamle kantine på Folketeatret i Nørregade.
Han gav min far (skuespiller
Lars Lohmann, red.) hånden
og sagde til ham på en hjertelig
og stille måde, ”Har du det godt
min dreng”, og så kiggede han
på mig og sagde goddag til den
12-13-årige dreng, der stod der
med åben mund og polypper. Det
var som at hilse på en konge. Jeg
overvejede at bukke, jeg gjorde det
ikke, fortalte Jacob Lohmann i sin
takketale på scenen og fortsatte:
LÆS OGSÅ: Efter 14 underretninger på to uger: Ung mor tager stor beslutning
– Jeg nød bare at stå der og være
tæt på ham. I dag føler jeg mig
i hans nærhed igen, og ligesom
dengang undres jeg over, hvordan
sådan en ære skal overgå mig.
Tænk, at der er nogen, der synes,
jeg har fortjent det her. Det skal I
have min ydmygeste tak for.
I år har Jacob Lohmann bjergtaget danskerne i både Nikolaj
Arcels spillefilm 'Bastarden' og
Paprika Steens komedie 'Fædre
og Mødre', men også lige nu i TV
2-serien 'Oxen'.
LÆS OGSÅ: Mette Helena skadet: Min ryg sagde knæk
Vil tage konen med til Paris
Til HER&NU fortalte den travle
skuespiller, hvad han vil bruge
pengepræmien på.
– Jeg tror, jeg skal bruge
pengene som et slags rejselegat.
Jeg tænker på at tage min skønne
kone med til Paris, fortalte han
smilende.
LÆS OGSÅ: Marie efter 'Robinson': Jeg fik et angstlignende anfald
De andre prismodtagere var:
Dokumentarfilminstruktør Lea
Glob, 41, der modtog Nordisk Film
Prisen 2023 og 117.000 kr. samt
manuskriptforfatter Mette Heeno,
47, der modtog Erik Ballings Rejselegat 2023 på 75.000 kr.
LÆS OGSÅ: Christina Odorico afslører: Kåre Quist brød min tillid